Pneumothorax, er, når der kommer luft ind mellem den del af brysthinden (pleura), som klæder lungernes overflade (pleura visceralis), og den del der klæder brystkassens inderside (pleura parietalis). Normalt ligger disse pleurahinder tæt indtil hinanden med et undertryk mellem dem.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk pneumo- 'luft-' og thorax 'brystkasse'
Også kendt som

punkteret lunge

Hvis der kommer luft ind, vil undertrykket mellem (pleura parietalis) og (pleura visceralis) forsvinde, og lungen klapper sammen, i større eller mindre grad. I enkelte tilfælde kan der opstå en ventilmekanisme der, hvor hullet er opstået. Det gør, at der kan komme luft ind i brysthulen (pleurahulen), som ikke kan komme ud igen. Det vil føre til, at en stadig større mængde luft samles i (pleurahulen). Denne luft vil efterhånden presse lungen sammen og forskyde hjertet og strukturerne i området mellem lungerne over mod den raske side. Dette kaldes (trykpneumothorax), som er en potentielt livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling.

Årsager til pneumothorax

Årsagerne til, at luft kan komme ind i (pleurahulen) kan være skader i brystregionen, fx knivstik eller skader, der medfører ribbensbrud. Ved ribbensbrud er der risiko for, at skarpe kanter af det brækkede ribben laver en rift i pleura visceralis, hvorfra luft kan slippe ind i pleurahulen. Enkelte procedurer, der foretages i forbindelse med medicinsk diagnostik og behandling, kan også skabe pneumothorax. Et eksempel på dette er pleurapunktur og lungebiopsi med indstik gennem brysthulen udefra. Patienter med emfysem (KOL) er i risiko for at få pneumothorax, ved at emfysemblærer der ligger ud mod lungernes overflade, brister.

Pneumothorax kan også opstå spontant hos raske mennesker, en såkaldt spontan pneumothorax. Det sker oftest hos mennesker, der er høje og slanke, og unge mænd rammes hyppigere end kvinder. Årsagen til spontan pneumothorax er ikke endelig klarlagt, men man antager, at tilstanden skyldes, at små blærer på oversiden af lungerne brister. Disse blærer opstår oftere hos høje personer, fordi de øverste dele af lungen udsættes for et større træk nedover, end hos personer med en kortere og bredere brystkasse.

Symptomer på pneumothorax

En patient, der får pneumothorax, vil kunne mærke stikkende smerter i brystkassen, som eventuelt stråler op i skulderen på den side, hvor pneumothorax forekommer. Hvis luftansamlingen i pleurahulen er af en vis størrelse, vil der også forekomme åndenød. Ved tryk-pneumothorax vil patienten være meget stakåndet, have faldende blodtryk og læber og hud kan få en blålig farve, som er tegn på, at iltindholdet i blodet falder.

Diagnosen pneumothorax

Ved bankning med fingeren på brystkassen (perkution) over den ramte lunge, vil der kunne høres en mere rungende lyd end på den raske side. Når der lyttes med stetoskop (auskultation), vil der høres en svækket vejrtrækningslyd. Røntgenbillede af lungerne vil støtte diagnosen, da der vil kunne ses, hvor meget luft, der er i pleurahulen, og i hvor stor grad lungen er faldet sammen.

Behandling af pneumothorax

Ved luftansamlinger over 3 cm i pleurahulen anlægges en slange (dræn) mellem ribbenene i armhulen (midt axillær linien), hvor luften så kan suges ud igennem. Drænet bliver liggende, til lungen er tæt igen. Hvis hullet allerede er helet ved diagnosetidspunktet, kan det være tilstrækkeligt at suge luften ud af pleurahulen med et tyndt dræn, som anlægges på forsiden af brystkassen, lige under kravbenet. Ved luftansamlinger under 3 cm kræves der ofte ingen specifik behandling, idet luften bliver absorberet, og lungen ekspanderer spontant.

Ved tilbagevendende pneumothorax kan det være nødvendigt at fæstne lungen til brystvæggen (pleurodese). Dette sker oftest ved hjælp af thorakoskop. Thoraskopi er en invasiv undersøgelse, ofte i fuld bedøvelse, hvor der med et kikkertinstrument skabes en betændelsesreaktion i pleura. Dette medfører, at de to pleurahinder klæbes til hinanden, hvilket hindrer nyt sammenfald af lungen.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig