Rask alveole og alveole med emfysem

KOL er en forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom. KOL er en fællesbetegnelse for sygdomme i luftvejene (bronkierne) og lungevævet. Disse sygdomme fører til en vedvarende indsnævring af bronkiernes diameter, såkaldt luftvejsobstruktion, som betyder, at luftstrømmens hastighed bliver begrænset ved udånding (ekspiration).

Faktaboks

Etymologi
KOL er en forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom, hvor kronisk betyder vedvarende eller langvarig, og obstruktiv betyder stoppende eller hindrende
Også kendt som

engelsk chronic obstructive pulmonary disease, COPD

Kronisk bronkitis er hoste og opspyt i tre måneder i to år i træk, men med normal lungefunktion. Ved KOL er der både kronisk bronkitis og luftvejsobstruktion. I visse tilfælde er der også udvidelse af lungeblærerne (alveolerne). Denne tilstand kaldes emfysem, og medfører, at elasticiteten i lungerne mindskes. Mange patienter med KOL har en kombination af kronisk bronkitis og emfysem, især dem med svær nedsat lungefunktion. KOL skyldes for det meste mangeårig rygning. Behandlingen består primært af inhalationsmedicin, der skal hjælpe med at udvide luftvejene.

Forekomst

Ca. 10-15 procent af den danske voksne befolkning har KOL. Forekomsten tiltager med alderen. I de lande med aftagende og lav forekomst af rygere vil andelen med KOL aftage, mens den i de lande med uændret eller stigende forekomst af rygere vil stige. Forekomsten af KOL hos kvinder er højere end forekomsten hos mænd.

KOLs årsager og sygdomsmekanisme

I de fleste tilfælde er årsagen til KOL mangeårig tobaksrygning. Sygdommen forværres hurtigere hos patienter, der fortsætter med at ryge, end hos dem, der stopper. Andre årsager til KOL kan være forurening i arbejdsmiljøet eller medfødt tendens til at udvikle emfysem (alfa-1-antitrypsinmangel). Patienter med denne mangel tåler tobak dårligere end patienter uden denne mangel. Hvis personer med alfa-1-antitrypsinmangel også ryger, vil de hurtigere nå den sværeste grad af lungesvigt, såkaldt terminalt lungesvigt, sammenlignet med hvis de ikke røg. Ved terminalt lungesvigt vurderes patienten til at have kort tid tilbage at leve i.

Historisk baggrund

Før man begyndte at måle lungefunktion hos patienter med symptomer på lungesygdomme, var det ukendt, om patienterne havde bronkitis eller havde udviklet KOL. Den primære årsag til KOL er tobaksrygning, og historisk set var der flere mænd end kvinder der røg, og derfor flere mænd, der udviklede KOL. I lande hvor kvinder traditionelt eller pga. religion ikke er tobaksrygere, ses stadig tegn på KOL. Dette har vist sig at skyldes røg fra husets ildsted, hvor der ofte bliver lavet mad.

Symptomer på KOL

Patienter med KOL har ofte hoste og opspyt og i starten af sygdommen oplever mange åndenød ved aktivitet. Symptomerne forværres i forbindelse med luftvejsinfektioner, og mange patienter angiver, at kulde, råt vejr og stærke lugte gør det sværere at få vejret. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil nogle også opleve åndenød i hvile og om natten. Specielt senere i forløbet indlægges mange patienter med forværring (exacerbationer). Når der opleves flere exacerbationer pr. år, sammenholdt med lungefunktion under 30 procent, er det et udtryk for svær KOL.

Diagnose

Diagnosen KOL kan ikke stilles på baggrund af symptomer alene, men suppleres med undersøgelse af lungefunktionen (spirometri). Undersøgelsen består af måling af forceret ekspiratorisk volumen i første sekund (FEV1) og forceret ekspiratorisk volumen (FVC). En patient med KOL kan ikke puste så hurtigt ud på grund af forsnævringer i luftvejene, hvilket giver en lav FEV1-måling og et lavt forhold mellem FEV1/FVC. Forholdet mellem FEV1/FVC kaldes FEV1/FVC-ratio og udtrykkes i %. Inhalation af lægemidler vil kun i beskeden grad forbedre resultatet af lungefunktionsmålingerne, og denne manglende forbedring er en del af diagnosen KOL.

Behandling af KOL

Inhalator

Formålet med behandling af KOL er at udvide bronkierne, og at forhindre sammentrækninger af bronkierne (bronkokonstriktioner), så patienten får lettere ved at trække vejret. Patienter med KOL kan aldrig opnå normal lungefunktion, de vil altid have nedsat lungefunktion trods behandling.

I behandlingen af KOL anvendes der primært inhalationsmedicin, der skal udvide bronkierne (beta-2-agonist), eller midler der forhindrer bronkokonstriktioner (muskarin-antagonist og bronkodilatatorer). Effekterne af begge slags lægemidler er dog relativt beskedne. Om patienten oplever en effekt af begge typer lægemidler, kan testes ved, at der udføres en lungefunktionstest før og efter inhalation af lægemidlet. Begge produkter findes som en korttidsvirkende version (SABA og SAMA) eller som en langtidsvirkende version (LABA og LAMA).

Behandling ved alvorlig og akut forværring af KOL

Ved akut forværring af sygdommen, gives glukokortikoider som tabletter for at mindske den inflammation i lungerne, som opstår pga. infektion. Patienter, der indlægges på sygehus med alvorligt svigt af lungernes funktion, såkaldt respirationssvigt, behandles ofte med overtryksventilation. Overtryksventilation forgår ved at patienten trækker vejret mod modstand via en maske, non-invasiv ventilation (NIV). Enkelte patienter har behov for NIV-behandling i hjemmet. Af og til bliver tilstanden så alvorlig, at patienten skal lægges i narkose og få respiratorbehandling.

Enkelte patienter med svær KOL, der har udviklet respirationssvigt med lavt indhold af ilt i blodet, kan modtage ilt-behandling i hjemmet.

Operation

Nogle patienter med svær KOL, der har udviklet opsvulmede blærer i lungen samt emfysem, kan få tilbudt kirurgisk fjernelse af de opsvulmede blærer. Hos visse patienter kan det blive nødvendigt med lungetransplantation. Hos enkelte patienter med emfysem kan der også indsættes små ventiler i bronkierne. Ventilerne holder luftvejene åbne, hvilket hjælper med at forsyne lungen med ilt i de områder, hvor emfysemforandringerne er mest udtalte. Dermed kommer der både luft og blod til disse områder, hvilket er nødvendigt, for at blodet kan blive iltet.

Prognose

Det vigtigste tiltag i behandlingen af patienter med KOL er rygestop. Uden rygestop vil sygdommen forværres og lungefunktionen vil kontinuerligt mindskes. Derfor bliver det svært at trække vejret, få iltet blodet, samt få udåndet kuldioxid. Der er en overdødelighed for patienter med KOL, der er indlagt med forværring. Overdødeligheden er på niveau med akut blodprop i hjertet.

Den del af lungefunktionen, som er tabt forud for rygestop, kan ikke genvindes efter rygestop. Der vil dog ikke ske et øget tab af lungefunktionen pr. år efter rygestop, som der ville være sket ved fortsat tobaksrygning.

Den medicinske behandling med inhalationsmedicin er symptomlindrende, og kan give bedre livskvalitet, men behandlingen kan ikke forbedre lungefunktionen.

Andre obstruktive lungesygdomme

Astma er også en obstruktiv lungesygdom, men denne tilstand er uden kronisk nedsat lungefunktion, idet lungefunktionen kan forbedres spontant eller ved lægemiddelbehandling. 80 % af personer med astma har en lungefunktion, som er tilnærmet normal, men som i perioder kan være nedsat. Dermed har astmapatienter ikke KOL, da lungefunktionen ved KOL er kronisk nedsat med obstruktivt mønster. Selvom der ved KOL kan forekomme svingninger, så vil lungefunktionen aldrig normaliseres, selv ikke i gode perioder.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig