Spontan pneumothorax er et hul på lungens overflade, som er opstået uden forudgående operation eller skade. Sådan et hul vil lække luft ud i brysthulen mellem de to lungehinder pleura viserale og pleura paritale.
spontan pneumothorax
Spontan pneumothorax
Årsager
Spontan pneumothorax forekommer oftest hos høje, slanke unge mænd. Personer, som regelmæssigt skaber høje tryk i lungerne, fx trompetister eller glaspustere, er mere disponerede end andre. En vigtig faktor, der disponerer for udvikling af spontan pneumothorax, er tyndvæggede, store eller små luftblærer (bullae), som sidder på lungernes overflade. Disse luftblærer kan være medfødte, eller de kan opstå efter luftvejsinfektioner og kroniske betændelsestilstande i lungerne. Luftblærer ses hyppigt ved KOL og tobaksrygning.
Symptomer på spontan pneumothorax
Symptomerne er sædvanligvis stikkende smerte i brystet i den side, hvor pneumothorax er opstået. Smerten vil ofte forværres ved dyb indånding og åndenød. Ved en større pneumothorax kan patienten få vejrtrækningsbesvær og nedsat iltmængde i blodet (hypoksæmi).
Diagnosen
Diagnosen kan stilles ved perkussion og stetoskopi. Ved perkussion, der er slag på brystkassens ydreside, er lyden mere rungende på den side, hvor der er pneumothorax, end på den side med normalt lungevæv. Ved stetoskopi høres vejrtrækningslydene mindre på den side af brystvæggen, hvor der er pneumothorax. Diagnosen stilles definitivt ved at lave en røntgenundersøgelse af lungerne.
Behandling af spontan pneumothorax
Ved større mængder fri luft i brysthulen lægges der et pleuradræn ind i lungesækken mellem de to lungehinder. Drænet kobles til en slange, der ofte måler 2-3 m, og denne slange kobles til en beholder med vandlås. Vandlåsen adskiller to rum i beholderen, og den luft, der ledes fra patienten, skal gennem vandet i rum 1 for at komme over i rum 2, der står i forbindelse med atmosfæren uden for patienten.
Vandlåsen sikrer, at den luft, der føres ud gennem slangen ved hver vejrtrækning, bobler ud gennem rum 1 og vandlåsen og ud i rum 2. Dermed kommer luften ikke retur, og mængden af luft i lungesækken mindskes stille og roligt. Hvis hullet er stort, så pneumothorax ikke bliver ophævet, kobles en undertryksslange på beholderen ved udmundingen af rum 2. Således suges luften ud gennem rum 2, vandlåsen, rum 1 og patientens lungesæk. Når hullet i lungerne er helet, ophører pneumothorax, og drænet kan fjernes. Det tager ofte nogle dage.
Operation
Ved gentagne episoder med spontan pneumothorax kan det være nødvendigt at operere patienten. Dette gøres ofte ved at fjerne eller beskadige brysthinden (pleurodese), så der dannes arvæv mellem lungen og brysthulens inderside. Arvævet gør, at brysthinden klistrer til brystvæggen. Dermed løsner lungen sig ikke fra brystvæggen, og den kan derfor ikke falde sammen.
Nogle patienter får fortsat små grader af pneumothorax, fordi de stadig kan have luftblærer i toppen af lungerne, som ikke kan nås ved operation. Den grad af pneumothorax, som opstår i disse tilfælde, er meget beskeden. Ikke desto mindre kan patienterne ofte mærke det. Dog er det ikke behandlingskrævende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.