Pleuravæske er en øget mængde væske i brysthulen (pleurahulen). Denne øgede mængde væske kan blive op til flere liter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
pleuraeffusion
pleuravæske
1. Lunger omgivet af det normale lag pleuravæske
2. Pleuravæske er løbet ind i brysthulen
Væsken i brysthulen
Brysthinden (pleura) består af to blade: pleura parietalis, der beklæder indersiden af brystkassen og pleura visceralis, der beklæder lungernes overflade. Mellem disse pleurablade er der et fint væskelag med ganske få milliliter let fedtet væske. Dette væskelag holdes på et konstant niveau ved, at der er balance mellem produktion og reabsortion af væsken. Hvis denne balance forskydes, enten ved at der bliver produceret mere væske end normalt, eller at reabsorptionen hindres, vil der opstå for meget væske mellem de to pleurablade.
Årsager til pleuravæske
Sygdomme, hvor der er en betændelsesproces i pleura, kan medføre en øget mængde pleuravæske. Eksempler på sådanne sygdomme er infektionssygdommene lungebetændelse og tuberkulose. Pleuravæske kan også opstå ved ikke-infektiøse betændelsestilstande i pleura, fx systemisk lupus erythematosus, leddegigt og kræft.
Kræft i brysthinden
Kræft i brysthinden er en relativt hyppig årsag til pleuravæske. Kræftcellerne stammer sædvanligvis fra svulster i andre organer, hvilket er et tegn på, at kræften har spredt sig. Kræft kan også opstå i selve pleura, og denne kræftform kaldes malignt mesoteliom. Den ses i væsentlig grad hos mennesker, der har har været eksponeret for asbest.
Andre årsager til pleuravæske
Hjertesvigt, som er nedsat pumpefunktion i hjertet, er også en almindelig årsag til pleuravæske. Pleuravæske kan også ses efter skader mod brysthulen, hvor der kan opstå blodansamlinger i brysthulen og skader på lymfebanerne, som kan medføre ophobning af lymfevæske. Det kan også opstå ved blodpropper i lungearterierne (lungeemboli), betændelse i bugspytkirtlen, svulster i æggestokkene og abscesser i bughulen.
Proteinindhold i blodet
Hvis proteinindholdet i blodet bliver for lavt, fx ved sult og hungersnød, vil det medføre udsivning af væske fra blodbanen ud i væv og hulrum i kroppen og dermed også til pleurahulen. Lavt proteinindhold kan skyldes proteintab via nyrerne, nedsat produktion på grund af leversygdom eller underernæring.
Symptomer på pleuravæsle
En lille mængde pleuravæske giver sædvanligvis ikke symptomer, men hvis væskemængden tiltager, vil personen få åndenød. Nogle personer kan også opleve ubehag i brystet.
Diagnose
Ved undersøgelse af en person med pleuravæske, kan der høres en dæmpet perkutionslyd, dvs. den lyd, der kan høres ved bankning (perkution) på personens brystkasse. Der vil også være en nedsat vejrtrækningslyd, når der lyttes med stetoskop i det område, hvor væsken er ansamlet. Ved røntgenundersøgelse af lungerne vil væsken skygge for lungen. Hvis der tages et røntgenbillede af personen liggende på den side, hvor væsken er ansamlet, vil pleuravæsken blive liggende ned mod underlaget som et lag mellem brystvæggen og lungen. Pleuravæske kan også påvises ved ultralydsundersøgelse og CT-scanning.
For at finde årsagen til den øgede mængde pleuravæske foretages der en pleurapunktur, hvor væsken suges ud. Væsken kan analyseres for kræftceller, bakterier, proteinindhold, surhedsgrad og enzymer.
Behandling af pleuravæske
Behandlingen er afhængig af den tilstand, der har forårsaget den øgede mængde pleuravæske. Hvis personen har åndenød som følge af væske i pleurahulen, foretages der en såkaldt terapeutisk pleurapunktur (pleuracentesis), hvor der stikkes en nål ind i pleurahulen for at tømme væsken ud.
Pleurodese
Hvis personen har kræft i pleura, enten i form af spredning af kræftceller fra et andet organ eller ved en primær pleurasvulst, foretages der ofte en pleurodese. Dette indebærer, at pleurahulen først tømmes for væske ved hjælp af et pleuradræn. Derefter injiceres et lokalirriterende stof gennem drænet og ind i pleurahulen. Den betændelsesproces, som da opstår i pleura, medfører, at de to pleurablade klistres til hinanden, hvorefter der ikke længere vil være mulighed for ophobning af væske. Denne behandling kan dog ikke behandle kræften i brysthinden.
Hvis der er blod eller pus (empyem) i pleurahulen, dræneres dette typisk, for at der ikke dannes en pleurabyld.
Prognose
Prognosen er afhængig af årsagen til pleuravæsken. Pleuravæske forårsaget af hjertesvigt vil forsvinde, hvis hjertesygdommen behandles effektivt. Pleuravæske forårsaget af lavt proteinindhold, bindevævsygdomme eller lungeembolier, vil også forsvinde hvis grundsygdommen behandles effektivt. Hvis der er dannet en pleurainfektion som følge af blod eller pus i pleurahulen, kan dette medføre nedsat lungekapacitet, og i enkelte tilfælde skal forandringerne fjernes ved hjælp af operation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.