Pleuravæske er en øget mængde væske i brysthulen (pleurahulen). Brysthinden (pleura) består af to blade, (pleura parietalis), der klæder indersiden af brystkassen, og (pleura visceralis), der klæder lungernes overflade. Mellem disse pleurablade er der et fint væskelag, med ganske få mililitter lidt fedtet væske. Dette væskelag holdes på et konstant niveau, ved at der er balance mellem produktion og reabsortion af væsken. Hvis denne balance forskydes, enten ved at der bliver produceret mere væske end normalt, eller at reabsorptionen hindres, vil der opstå for meget væske mellem de to pleurablade. Denne øgede mængde væske i pleurahulen kan blive op til flere liter.

Faktaboks

Også kendt som

pleuraeffusion

Årsager til pleuravæske

Sygdomme, der medfører en betændelsesproces i pleura, kan medføre en øget mængde pleuravæske. Eksempler på sådanne sygdomme er infektionssygdomme som lungebetændelse, tuberkulose og virale pleuritter. Ikke-infektiøse betændelsestilstande i pleura, som også kan afstedkomme pleuravæske kan være bindevævsygdomme, som systemisk lupus erythematosus og leddegigt, samt kræft.

Kræft i brysthinden

Kræft i brysthinden er en relativt hyppig årsag til pleuravæske. Kræftcellerne stammer sædvanligvis fra svulster i andre organer, hvilket er et tegn på, at kræften har spredt sig. Kræft kan også opstå i selve pleura. Denne kræftform kaldes malignt mesoteliom, og den ses i væsentlig grad hos mennesker, der har har været eksponeret for asbest.

Andre årsager til pleuravæske

Hjertesvigt, som er nedsat pumpefunktion i hjertet, er også en almindelig årsag til pleuravæske. Pleuravæske kan også ses efter skader mod brysthulen, hvor der kan opstå blodansamlinger i brysthulen, skader på lymfebanerne, som kan medføre ophobning af lymfevæske, blodprop i lungearterierne (lungeemboli), betændelse i bugspytkirtlen, svulster i æggestokkene og processer i bughulen fx abscesser.

Proteinindhold i blodet

Hvis proteinindholdet i blodet bliver for lavt, som ved sult og hungersnød, vil det medføre udsivning af væske fra blodbanen ud i væv og hulrum i kroppen, og dermed også til pleurahulen. Lavt proteinindhold kan skyldes proteintab via nyrerne, nedsat produktion på grund af leversygdom eller underernæring.

Symptomer på pleuravæsle

En lille mængde pleuravæske giver sædvanligvis ikke symptomer, men hvis væskemængden tiltager, vil patienten blive plaget af åndenød. Nogle patienter angiver også ubehag i brystet.

Diagnosen pleuravæske

Ved undersøgelse af en patient med pleuravæske vil der kunne høres en dæmpet perkutionslyd, dvs. den lyd, der kan høres ved bankning (perkution) på patientens brystkasse. Der vil også være en nedsat vejrtrækningslyd ved brug af stetoskop i det område, hvor væsken er ansamlet. Ved røntgenundersøgelse af lungerne vil væsken skygge for lungen. Hvis der tages et røntgenbillede af patienten liggende på den side, hvor væsken er ansamlet, vil pleuravæsken blive liggende ned mod underlaget som et lag mellem brystvæggen og lungen. Pleuravæske kan også påvises ved ultralydundersøgelse og CT-scanning.

For at finde årsagen til den øgede mængde pleuravæske, foretages der en pleurapunktur, hvor væsken suges ud. Væsken kan analyseres for kræftceller, bakterier, proteinindhold, surhedsgrad og enzymer.

Behandling af pleuravæske

Behandlingen vil være afhængig af, hvilken tilstand, der har forårsaget den øgede mængde pleuravæske. Hvis patienten er plaget af åndenød som følge af væske i pleurahulen, fortages der en terapeutisk pleurapunktur pleuracentesis.

Pleurodese

Hvis patienten har kræft i pleura, enten i form af spredning af kræftceller fra et andet organ eller ved en primær pleurasvulst, foretages ofte en pleurodese. Dette indebærer, at man først tømmer pleurahulen for væske ved hjælp af et pleuradræn. Derefter injicerer man et lokalirriterende stof gennem drænet og ind i pleurahulen. Den betændelsesproces, som da opstår i pleura, medfører, at de to pleurablade klistres til hinanden, hvorefter der ikke længere vil være mulighed for ophobning af væske. Denne behandling ved maligne pleurasygdomme er dog kke helbredende.

Hvis der er blod eller pus (empyem) i pleurahulen, bør dette dræneres, så der ikke dannes en pleurabyld.

Prognose

Prognosen er afhængig af årsagen til pleuravæsken. Pleuravæske forårsaget af hjertesvigt vil forsvinde, hvis hjertesygdommen behandles effektivt. Pleuravæske forårsaget af lavt proteinindhold, bindevævsygdomme eller lungeembolier, vil også forsvinde hvis grundsygdommen behandles effektivt. Hvis der er dannet en pleurainfektion som følge af blod eller pus i pleurahulen, kan dette medføre nedsat lungekapacitet, og i enkelte tilfælde skal forandringerne fjernes ved hjælp af operation.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig