Emfysem er en kronisk lungesygdom, der er kendetegnet ved ændringer i alveolestrukturen. Når alveolevæggene ødelægges, fører det til, at mange alveoler bliver slået sammen. Det betyder, at lungevævet mister mange elastiske fibre, og at elasticiteten i lungerne dermed mindskes, hvilket giver vejrtrækningsbesvær.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk emphysema ‘oppustning’
Også kendt som

lungeemfysem

Der er to hovedårsager til emfysem: rygning, der er den mest almindelige årsag, og en arvelig mangel på enzymet alfa-1-antitrypsin. Patienter med emfysem har ofte åndenød. Der kan også forekomme CO 2-ophobning, der medfører blåfarvning af huden, fingrene og læberne. Diagnosen fastsættes ved en lægeundersøgelse, hvor der bliver foretaget lungefunktionsundersøgelser og analyser af mængden af kuldioxid og ilt i blodet fra arterierne. Emfysem kan ikke kureres. Hvis emfysem skyldes rygning, er rygeafvænning en vigtig del af behandlingen.

Sygdomsmekanisme ved emfysem

Syg og rask alveole
Øverst ses en rask alveole. Nederst ses en alveole med emfysem, hvor alveolevæggene er delvist nedbrudte.

Ved emfysem er væggene mellem alveolerne ødelagte. Alveolerne er de dele af lungerne, hvor ilten fra luften går over i blodet og CO2 fra blodet sendes retur til alveolerne for derefter at blive udåndet. Når væggene mellem alveolerne er ødelagte, bliver alveolerne slået sammen.

Disse anatomiske forandringer indebærer, at lungernes elastiske egenskaber nedsættes, og at de små luftveje får en tendens til at klappe sammen ved udånding. Dermed bliver arealet for udveksling af gasser mellem luften i alveolerne og blodet, der strømmer gennem lungerne, nedsat. Samtidig bliver luftstrømmen hindret pga. sammenklapningen af de små luftveje.

Emfysem indgår som en komponent i kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Årsager til emfysem

Der findes to årsager til emfysem. Rygning og alfa-1-antitrypsinmangel.

Rygning

Den hyppigste årsag til emfysem er rygning. Rygning fører til et øget antal hvide blodceller med proteinnedbrydende enzymer i luftvejene samtidig med en svækket beskyttelse fra alfa-1-antitrypsin.

Denne ubalance i forholdet mellem proteinnedbrydende enzymer og lungernes forsvar mod disse enzymer, er højst sandsynligt væsentlig for emfysemudviklingen.

Alfa-1-antitrypsinmangel

Emfysem kan være arveligt betinget ved en medfødt mangel på alfa-1-antitrypsin. Denne mangeltilstand medfører, at proteinnedbrydende enzymer, som elastase, fra hvide blodceller får friere spillerum til at nedbryde det elastiske væv i lungerne. Arvelig mangel på alfa-1-antitrypsin er dog sjælden.

Symptomer på emfysem

Patienter med emfysem har ofte åndenød dyspnø. Til at begynde med optræder vejrtrækningsbesværet kun ved fysiske anstrengelser, men senere opstår der også vejrtrækningsproblemer i hvile.

Personer med emfysem udvikler i sjældne tilfælde en øget diameter af brystkassen. Desuden kan der opstå blåfarvede læber, fingre og øreflipper på grund af mangel på ilt og øget CO2-niveau i blodet cyanose.

Ved fremskreden emfysem kan patienterne udvikle højresidigt hjertesvigt (cor pulmonale) med blandt andet væskeophobning i benene (ødem).

Diagnosen emfysem

Diagnosen stilles ved hjælp af lungefunktionsundersøgelser og billeddiagnostik.

Lungefunktionsundersøgelser

Ved diagnostik af emfysem anvendes lungefunktionsundersøgelsen spirometri, udvidet undersøgelse af lungerumfang og en måling af hvor gode lungerne er til at transportere ilt fra lungerne over i blodet diffusionskapacitet. Ved lungefunktionsundersøgelsen ses ofte nedsat hastighed på luftstrømmen ved kraftig udånding (FEV1). Ved den udvidede lungefunktionsundersøgelse testes den totale lungekapacitet og residualvolumen, der er den mængde luft, der er tilbage i lungerne efter maksimal udånding.

Ved emfysem vil den totale lungekapacitet og residualvolumen være forhøjet og diffusionskapaciteten vil være nedsat.

Billeddiagnostik

Ved emfysem viser røntgenbillede af lungerne ofte, at mellemgulvet er fladere end normalt, at hjerteskyggen er slank og aflang, og at lungerne virker hyperinflaterede, hvilket vil sige, at de indeholder mere luft end normalt. Der kan dog ikke stilles en emfysemdiagnose kun på baggrund af et røntgenbillede.

Ved CT-scanning af lungerne kan det lettere ses, om emfysemforandringerne er udbredte i begge lunger eller kun lokaliseret til enkelte områder af lungerne. Der findes også metoder til at måle graden af emfysem ved hjælp af CT.

Behandling af emfysem

Emfysem kan ikke kureres, men der findes forskellige tiltag der kan bedre tilstanden.

Rygning

Hvis patienter med emfysem ryger, er rygestop en vigtig del af behandlingen, da sygdommen udvikler sig hurtigere hos rygere end ikke-rygere.

Inhalationsmedicin

Mange emfysempatienter kan også have gavn af den inhalationsmedicin der også bruges ved KOL. Det kan være bronkiedilaterende præparater eller steroid præparater.

Kirurgi

Kirurgisk fjernelse af de dele af lungen med mest udtalte emfysemforandringer kan, hos visse patienter, også være et alternativ. Ved fremskreden emfysem kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med lungetransplantation.

Alfa-1-antitrypsin

Emfysem, der er opstået på baggrund af arvelig mangel på alfa-1-antitrypsin, er forsøgt behandlet ved tilførsel af alfa-1-antitrypsin, enten indsprøjtet direkte i blodet intravenøst eller via inhalation. Der er nogen dokumenteret effekt af denne behandling.

Andre behandlingsmuligheder

Hvis patienter med emfysem har et meget lavt iltindhold i blodet, kan behandling med ilt igennem et kateter i næsen eller via en maske være nødvendig.

Hos enkelte patienter, hvor emfysemen har udviklet sig til en oppustet blære, kan det være aktuelt at lindre dette ved at indsætte en ventil i bronkierne, der leder luften ind og ud af disse områder.

Man kan også forsøge at få de dele af lungerne, som er dårligt fungerende, til at lukke sig sammen, så der ikke kan komme luft frem og tilbage i dette område. På den måde vil de mere raske dele af lungen, der indeholder mere normalt lungevæv, få bedre plads til at ekspandere.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig