kroniske smerter

Over én million danskere over 16 år opfylder definitionen for kroniske smerter, og da kroniske smerter er en af de sygdomme, hvor der er mest sygefravær, er kroniske smerter en af de samfundsmæssigt dyreste sygdomme i Danmark, såvel som i resten af den vestlige verden.

Kroniske smerter kan, i forhold til hvor belastet patienten er, groft inddeles i to grupper: kroniske simple smerter og kroniske komplekse smerter. Inddelingen beskriver ikke alene styrken af de kroniske smerter, men den samlede belastning. Når smerterne får negativ indflydelse på den enkeltes mulighed at kunne fungere i hverdagen, humøret bliver påvirket og nattesøvnen forstyrret, er der tale om kroniske komplekse smerter.

Der kan være variationer i styrken af smerterne for begge typer af kroniske smerter. En patient med kroniske simple smerter kan, i perioder, være væsentligt belastet, og ligne en patient med kroniske komplekse smerter. Omvendt kan en person med kroniske komplekse smerter have gode perioder, hvor patienten kan sove bedre, være social og har det psykisk bedre. Der er således et stort overlap mellem simple og komplekse kroniske smerter.

I dag anses kroniske komplekse smerter for at være en egentlig sygdom, en smertesygdom. Det betyder at, når et menneske er tilstrækkeligt udredt og behandlet for en eventuel tilgrundliggende skade eller den sygdom, der forårsager smerterne, så kan selve smerterne registreres og behandles som en selvstændig sygdom. Hvor akutte smerter er en alarm, der gør opmærksom på vævsskade eller truende vævsskade, er kroniske komplekse smerter en selvstændig sygdom.

Det kan have stor betydning for en person med kroniske smerter at kunne lægge udredning og behandlinger bag sig og komme videre med sit liv på trods af smerterne. For at en smertepatient mentalt kan komme fra den fase, hvor der måske kan gøres noget så smerterne forsvinder, til at kunne indstille sig på at lære at leve med sine kroniske smerter, har de fleste brug for en diagnose eller en forklaring på smerterne. I den proces kan det være afgørende for den enkelte patient, at kroniske smerter nu er accepteret som en selvstændig smertesygdom.

Kroniske smerter er ofte konstante og dermed tilstede døgnet rundt, måned ind og måned ud. Der vil være variationer i smerteintensiteten fra time til time, fra dag til dag og fra uge til uge. Nogle patienter har mest ondt om morgen, andre om eftermiddagen eller aftenen og atter andre har flest smerter om natten. Der kan være gode og dårlige dage og længerevarende perioder med større eller mindre smerteintensitet. Disse variationer er spontane og er en del af den kroniske smertes natur. Hvis den smerteramte overaktivere, f.eks. går for langt eller leger for længe med et barn, kan smerteintensiteten også øges. Det kaldes aktivitetsudløste smerter.

Migræne, pancreatitis og endometriose er kroniske smertetilstande, der adskiller sig fra de øvrige smertelidelser ved ikke at være konstante. Her manifestere smerterne sig ved at være tilbagevendende og i perioderne indimellem anfaldende er patienten uden smerter. Disse tilstande behandles som tilbagevendende akutte smerter. Vellykket forebyggende behandling af disse lidelser kan mindske antallet af anfald, afkorte anfaldenes varighed og og mindske intensiteten af smerterne under anfald.

Hvis patienterne mellem smerteanfaldene har konstante smerter, anvendes principperne for behandling af kroniske komplekse smerter.

• smertetyper
• smertebehandling