kroniske komplekse smerter

I Danmark lever ca. 60.000 personer med kroniske komplekse smerter. Dette svarer til fire til fem procent af alle personer med kroniske smerter.

Kroniske komplekse smerter adskiller sig fra kroniske simple smerter ved, udover smerterne at have psykosociale problemstillinger oven i smerterne. Eksempler på tilstande kan være:

• Slidgigt i lænd, nakke og store led med ledsagende psykosociale problemstillinger
• Spændingshovedpine og migræne med ledsagende psykosociale problemstillinger
• Smerter i ansigt og tænder med ledsagende psykosociale problemstillinger
• Smerter i maven med ledsagende psykosociale problemstillinger

Både akutte smerter og kroniske smerter kan give forandringer i både det perifere og centrale nervesystem. Forandringerne er nogenlunde de samme uanset typen af smerter, men jo længere smerterne varer, jo mere udtalt bliver nerveforandringerne. Forandringerne kan fx være:

• Nervecellernes reaktion på smerteimpulser
• Ændringer i nogle af hormonernes koncentration i hjernen
• Inflammation, der udvikles og opretholdes af hjernens støtteceller (gliaceller)

Det er ikke alle patienter med kroniske komplekse smerter, der bliver ramt af alle forandringerne i nervesystemet, og det er ikke muligt at udpege, hvilke forandringer der måtte være sket hos den enkelte person. Der forskes i at udvikle medicin målrettet disse forandringer, og der er særlig stor interessere for at kunne dæmpe inflammationen.

Kroniske komplekse smerter belaster patienterne psykosocialt. Nogle patienter udvikler, efter at have fået smerter, angst og depression, men langt hyppigere rammes patienterne af belastningsreaktioner. Når smerterne er tilstede døgnet rundt, forhindrer hverdagsgøremål og forstyrrer nattesøvnen, kan patienten udvikle psykisk sårbarhed, nærtagenhed, blive opfarende og vredladende. Smerterne betyder for mange, at det bliver sværere at huske, at holde koncentration og holde fokus på flere ting samtidigt. Personer med kroniske komplekse smerter er derfor ekstra udsatte om tanker om mulig demens, belastningsgraden af pårørende og nogle personer udvikler selvmordstanker. De kroniske komplekse smerter kan desuden føre til social isolation, hvilket risikerer at tilføje yderligere psykosocial belastning.

Personer med kroniske komplekse smerter er i øget risiko for en sygelig træthed (fatigue), både pga. forandringerne i hjernen og nervesystemet, som er forårsaget af smerterne, samt af den eventuelle smertemedicin, da begge dele kan give forstyrrelser i den naturlige søvn.

Med kroniske komplekse smerter kan det være svært at fastholde job eller uddannelse. Der kan således være store socioøkonomiske konsekvenser af smerteproblematikken.

Det er individuelt hvilke problemstillinger der rammer hvem og hvor hårdt de enkelte elementer rammer den enkelte. Derfor bliver behandlingerne i de tværfaglige smertecentret rettet ind efter det lidelsesmønster den enkelte smerteramte præsentere. Smertecentrene behandler ud fra bedste viden om smertestillende medicin, psykologer behandler typisk ud fra den kognitive teoriramme og socialrådgiverne fungerer som brobyggere mellem sundhedsvæsnet og socialvæsenet for patienter, der har svært ved at fastholde job eller studie. Fysioterapeuter tager udgangspunkt i patientens fysiske formåen og arbejder med at styrke kroppen og kropsbevidstheden. Mennesker der konstant lever med smerter, udvikler ofte bevægelsesangst, man "passer på sig selv". Det kan være fornuftigt, hvis det er en akut skade man døjer med, men når smerterne fortsætter i måneder og måske i årevis, skal patienten støttes i at turde bruge sin krop. Samarbejde mellem fysioterapeuter og psykologer kan hjælpe patienterne til en hverdag med færre fysiske begrænsninger og måske smertelindring.

Målet med behandlingen er, at personen kan få hverdagen til at fungere på trods af smerterne, da det ofte kun er muligt at lindre smerterne, ikke at fjerne dem. Behandlingen går derfor i høj grad ud på, at støtte personen i at få hverdagen til at fungere, og det er individuelt, hvor meget støtte der er behov for. Nogle klarer sig med hjælp fra familie og venner, med den praktiserende læge i baggrunden. Andre har behov for mere støtte fra den praktiserende læge, eller behandling i et tværfagligt smertecenter.

Det er afgørende for behandling af kroniske komplekse smerter, at både den smerteramte selv, personens pårørende og behandlere erkender, at kroniske komplekse smerter skal forstås og behandles anderledes end akutte smerter og kronisk simple smerter. Behandling af smertesygdom kræver en tværfaglig indsats, hvor både læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter.

Det er ikke muligt at behandle kroniske komplekse smerter, så de forsvinder. Det er kun meget få personer, der får lindret kroniske komplekse smerter med de sædvanlige smertestillende midler som paracetamol, gigtmedicin og morfinstoffer. Der kan være en mulig lindring ved at bruge andre typer af præparater, fx antidepressive midler og medicin mod epilepsi, men selvom disse præparater har en virkning i starten af behandlingsforløbet, så kan virkningen forsvinde i løbet af nogle måneder.

• smertebehandling
• kroniske smerter
• smerteklinik
• smertecenter