Vejrtrækningsbesvær er en tilstand, hvor normal vejrtrækning er svækket eller forhindret. Det kan også skyldes iltmangel, idet ilt stimulerer respirationscenteret til et ændret vejrtrækningsmønster.
Vejrtrækningsbesvær kan opstå som følge af sygdomstilstande, som enten primært nedsætter blodets iltoptagelse i lungerne, fx lungesvigt, eller det kan skyldes tilstande, som primært nedsætter evnen til at trække vejret, og som derfor giver ophobning af kuldioxid (CO2) i blodet.
Ved alvorlige respirationsproblemer vil flere typer af problemer være til stede.
Akutte respirationsproblemer, der udvikler sig i løbet af minutter til timer, kan forårsages af blandt andet:
Almindelige eksempler på tilstande, der kan give akutte respirationsproblemer, der udvikles over timer til dage, er:
Ved kronisk lungesvigt, fx kronisk bronkitis, KOL, emfysem og lungefibrose, har respirationsproblemerne ofte en svingende karakter. Der vil være gode perioder med få problemer, som kan afløses af perioder hvor tilstanden er forværret, ofte på grund af infektion i lungerne.
Symptomer på akut nedsat iltoptagelse i lungerne er påvirket åndedræt eller problemer med at trække vejret. Patienten kan blive ængstelig og urolig, og har ofte koldsved. Hud og slimhinder kan i svære tilfælde udvikle en gråblå farve (cyanose).
Symptomer og tegn på nedsat ventilation er oftest mindre dramatiske. Vågne personer vil have hurtig og besværet vejrtrækning (dyspnø) og ofte koldsved.
Ved medicinsk påvirkning eller højt kuldioxidniveau, som fx kan ses ved medicinske sygdomme som KOL, er der ofte få symptomer, og der kan være få tegn, eventuelt cyanose. Patienten kan udvikle bevidstløshed ved højt CO2-niveau, kaldet kuldioxidnarkose.
Dyb og kraftig respiration (hyperventilation), som skyldes stimulering af respirationscenteret, kan nogle gange mistolkes som respirationsproblemer. Dette ses blandt andet ved diabeteskoma, slagtilfælde og angst.
Den primære akutbehandling for alle typer respirationsproblemer er at sikre frie luftveje. Det er specielt vigtigt hos bevidstløse personer med anstrengt åndedræt og ved fejlsynkning med fremmelegemer i halsen, fx en legoklods eller en 5-krone. Det er vigtigt at få tilført ilt, hvis det er et problem. Personer med KOL, der har højt CO2-niveau, tåler ikke iltbehandling. I stedet hjælper det faktisk at nedsætte ilttilskuddet, da det vil stimulere til normalisering af vejrtrækningen. Alle andre patienter end KOL-patienter med højt niveau af CO2 tåler et større ilttilskud med medicinsk ilt, uden at det får betydning for vejrtrækningen. Det er farligt at have for lavt iltniveau i blodet og kroppen.
I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at give overtryksventilation, eventuelt som respiratorbehandling. Den øvrige behandling rettes mod den underliggende årsag til vejrtrækningsbesværet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.