knivvold

Køkkenknive er den hyppigst anvendte knivtype ved knivvold og knivdrab i Danmark.
.
Licens: CC BY SA 3.0

Knivvold er vold med skarpe genstande, fx knive, glasskår eller andet. Skaderne på vævet er stiksår og snitsår, der er kendetegnet ved lige sårkanter, og at vævet er skåret igennem. Snitsår og stiksår kan opstå ved forsætlig vold, ved selvpåført skade eller ved ulykker. Knivvold betegnes også skarp vold, og i retsmedicinen anvendes ordet ”vold” om alle slags skader, ikke kun de som er forårsaget af en anden person.

Faktaboks

Også kendt som

skarp vold, knivstik, knivstikskade, knivdrab

Skarp vold står i modsætning til stump vold, som er vold begået med stumpe slagvåben eller ved fald mod en bordkant, væg eller lignende. Stumpe slagvåben er ikke skarpe og er fx en knippel eller kølle. Stump vold giver sår med uregelmæssige og læderede sårkanter og nede i såret ses bindevævsstrenge, såkaldte vævsbroer. Ved stump vold har vævsbroerne modstået voldspåvirkningen, hvorimod de er skåret over ved skarp vold.

Knivvold i Danmark

De fleste som begår knivvold er mænd mellem 15 og 24 år. 2/3 af ofrene er partnere, bekendte eller familiemedlemmer, og 1/3 af ofrene har ingen relation til gerningspersonen. Ca. 90 procent af gerningspersonerne er mænd og resten er kvinder, og ca. 80 procent af ofrene er mænd. I ca. 80 procent af sagerne med knivvold er enten gerningspersonen eller offeret påvirket af alkohol eller stoffer. Meget knivvold anmeldes ikke, og der er derfor et højt mørketal i antallet af sager med knivvold.

Knivdrab i Danmark

I 2021 blev 14 ud af 35 drab i Danmark udført med en kniv eller anden skarp genstand, hvilket gør knivdrab til den hyppigste drabsmetode.

De fleste knivdrab på familiemedlemmer begås i hjemmet med en køkkenkniv. Udenfor hjemmet anvendes medbragte knive, fx en dolk eller en lommekniv. Derudover anvendes andre skarpe genstande, fx en knust flaske, skruetrækker eller økse.

Stiksår og snitsår ved knivvold

En kniv kan forårsage både stiksår eller snitsår. Et stiksår ses, hvis knivens spids føres vinkelret ind i en kropsdel. Et snitsår ses, hvis knivens skarpe side, knivsæggen, føres langs hudoverfladen. Stiksår og snitsår kan også ses ved vold med andre skarpe genstande, fx en saks.

Stiksår og snitsår ved ulykker og selvmord

Mindre ulykker med skarpe redskaber er hyppige, og de fleste snitsår kræver ikke anden behandling end afvaskning og evt. sammensyning eller sammenlimning. Dødsulykker med skarpe redskaber er ret sjældne og er ofte arbejdsulykker med skærende værktøj eller maskiner eller ved fald mod glasflader, fx store vinduer eller akvarier.

Selvmordsforsøg ved snit i håndleddet er forholdsvis hyppige, men fører sjældent til døden. Selvmord ved snit i halsen eller stik mod brystkassen forekommer, men er sjældne.

Retsmedicinske undersøgelser ved knivvold og knivdrab

Retsmedicinske undersøgelser anvendes for at afklare hændelsesforløbet og offerets tilstand i sager med alvorlig knivvold eller knivdrab. Hvis offeret har overlevet, skal det vurderes om vedkommende har været i livsfare, samt om der vil være varige fysiske mén efter voldsepisoden. Hvis offeret ikke har overlevet, skal dødsårsag og dødsmåde (drab, selvmord eller ulykke) fastslås.

Ved den retsmedicinske undersøgelse undersøges bl.a. om:

  • Knivstikkene og snitsårene er påført af personen selv, eller om en anden har påført dem
  • Hvilken type kniv som blev anvendt
  • Med hvilken kraft kniven blev ført

Retsmedicinske fund ved knivdrab

Ved drab er kniven ofte fjernet fra gerningsstedet, og det skal derfor vurderes, hvilken type kniv gerningspersonen har anvendt. På offeret ses tilfældigt placerede knivstik og snit, og der kan være afværgelæsioner, dvs. snit eller stik på hænder eller arme, som er opstået ved at offeret har værget for sig med hænderne eller grebet om knivsbladet. Spor i ribbensbrusk, som er blevet gennemskåret, kan sammenlignes med et mistænkt gerningsvåben.

Retsmedicinske fund ved selvpåført knivvold

Ved selvpåført skarp vold vil kniven være på stedet. Beklædningen kan være trukket til side og læsionsmønsteret er mere regelmæssigt med flere parallelle stik eller snit hvoraf mange er overfladiske, såkaldte tøvelæsioner. Selvpåførte læsioner ved selvmord er oftest snit på halsen eller stik på brystkassen, og der stikkes som regel i ribbensmellemrummene og i venstre side over hjertet.

Knivens indføring

I den retsmedicinske undersøgelse vurderes indstiksåbningen, dvs. stiksåret på kroppens overflade. Formen på såret kan give et fingerpeg om knivsbladets bredde, om kniven er enægget og hvilken vej knivsæggen vendte. Stikretningen vurderes ud fra stikkanalen, som viser knivstikkets retning i kroppen. Hvis en knogle er skåret over, tyder det på, at kniven er ført med stor kraft.

Dødsårsager ved knivdrab

Dødsfald skyldes hyppigst forblødning. Sjældnere kan stiksår i brystkassen føre til sammenklapning af en lunge med overtryk i lungehulen (trykpneumothorax), eller snitsår på halsen med læsion af halsens blodårer kan medføre indsugning af luft til blodkredsløbet (luftemboli) med døden til følge. Sendødsfald kan ses efter stik i bughulen med bughindebetændelse.

Rekonstruktion ved knivvold og knivdrab

Hvis en person er sigtet for knivvold eller knivdrab, kan politiet bede personen om at medvirke ved en rekonstruktion af episoden. Rekonstruktion anvendes især, hvis den sigtede hævder, at episoden var en ulykke eller selvforsvar. Ved rekonstruktionen udstyres den sigtede med en attrapkniv og bliver bedt om at demonstrere, hvordan kniven blev ført. Den sigtede skal føre attrapkniven mod en figurant fra politiet, som har samme højde og vægt som offeret. Der er en anklager, forsvarer, politiets efterforsker, kriminaltekniker og retsmediciner tilstede under rekonstruktionen, og den optages på video. Retsmedicineren vurderer efterfølgende om rekonstruktionen er i overensstemmelse med obduktionsfundene.

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Retsmedicinske begreber og traumatologi

Peter Mygind Leth
Syddansk Universitet