Bughindebetændelse er betændelse i bughinden, som beklæder bughulen og dennes organer (peritoneum). Betændelsen kan være afgrænset til et afsnit af bughulen (lokaliseret peritonitis) eller hele bughinden (diffus peritonitis).

Faktaboks

Også kendt som

peritonitis (ordet peritonitis kommer af peritoneum 'bughinde' og -itis 'betændelsestilstand')

Bughindebetændelse kan opstå, når der kommer bakterier, mavesaft eller galde ud i bughulen, som det sker ved bristet (perforeret) blindtarmsbetændelse, perforeret mavesår, bristet betændt galdeblære eller betændte udposninger (divertikler)tyktarmen.

Næsten alle tilfælde af bughindebetændelse er akutte tilstande. Kronisk bughindebetændelse kan i nogle dele af verden ses ved tuberkulose.

Symptomer på bughindebetændelse

Der udvikles hurtigt stærke mavesmerter, opkastning, temperaturforhøjelse og udtalt ømhed af bugvæggen, der føles spændt og hård (defense musculaire). Betændelsen lammer tarmene, tarmlydende ophører, der udvikles tarmslyng (paralytisk ileus) og tarmene udspiles af luft og væske. Herved udtørres patienten, og i svære tilfælde bliver ansigtet indfaldent og trækkene skarpe og spidse (facies hippocratica). Ubehandlet fører de alvorligste tilfælde til døden.

Behandling

Tidligere var akut bughindebetændelse en frygtet tilstand med høj dødelighed, men med korrekt behandling er antallet af dødsfald i dag begrænset. Hovedbehandlingsprincipperne er akut indlæggelse, behandling af evt. kredsløbssvigt (shock) med tilførsel af væske gennem en blodåre, tømning af mavetarmkanalen ved nedlæggelse af mavesonde, behandling af evt. blodforgiftning med antibiotika og hurtig operation rettet mod den tilgrundliggende årsag med fjernelse af det afficerede organ eller lukning af perforation.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig