Dødsmåden er måden en person dør på. Der findes fire kategorier til opdelingen af dødsmåde: naturlig død, ulykke, selvmord eller drab/vold. Dødsmåden adskiller sig fra dødsårsagen, da dødsårsagen er grunden til, at en person dør. Hvis en person fx dør af en sygdomsbetinget hjerneblødning, er dødsmåden naturlig død, mens dødsårsagen er hjerneblødningen.
dødsmåde
Fordeling af dødsmåderne
I Danmark fordeler dødsmåderne sig skønsmæssigt med:
- 95 procent naturlig død
- 2-3 procent ulykke
- 1-2 procent selvmord
- under 1 procent drab/vold.
Registrering af dødsmåde
Dødsmåden skal registreres i forbindelse med udfærdigelse af dødsattestens side 2, og dette kan ofte ske i forbindelse med ligsynet. Ved de retslægelige ligsyn kan dødsmåden dog ofte først bestemmes efter, at obduktion er foretaget, og i mange tilfælde først efter at resultaterne af de supplerende undersøgelser, mikroskopisk undersøgelse og afdødes organer eller retskemiske undersøgelser foreligger.
Usikker dødsmåde
Der findes tilfælde, hvor dødsmåden ikke kan fastlægges med sikkerhed. Det kan fx ved narkomandødsfald være svært at skelne mellem selvmord og ulykke, fx utilsigtet overdosering af narkotika, hvis omstændighederne ikke peger tydeligt på en af disse. Det er i disse tilfælde korrekt at angive dødsmåden som ”uoplyst”, men dette kan kun ske efter et retslægeligt ligsyn, og ved narkomandødsfald også retslægelig obduktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.