stråledosis

Stråling forekommer naturligt i små doser. I Danmark giver naturlige strålekilder en baggrundsstråling, som skal måles i milli-sievert: 1 mSv = 0,001 Sv. I Danmark er stråledosis fra naturlige kilder i gennemsnit 0,003 Sv pr. år = 3 mSv pr. år (mSv/år).

Stråledosis fra en røntgenundersøgelse er forskellig afhængigt af typen af undersøgelse, men kan fx være 5-15 mSv fra en CT-scanning og betydeligt mindre fra et røntgenbillede.

Ved strålebehandling af kræft bestråles selve kræftknuden med meget store stråledoser, typisk 30 Gy eller mere.

Ioniserende stråling kan påvirke cellernes DNA og dermed cellens funktion og levedygtighed.

Store stråledoser kan få så mange celler til at gå til grunde, at det påvirker kroppens funktioner. Dette kaldes akut skade, vævsreaktion eller deterministisk skade. Akut skade ses først ved stråledoser højere end ca. 0,5 Sv (500 mSv), fx i form af nedsat antal blodlegemer. Hvis hele kroppen får en stråledosis på 5 Sv, vil man have ca. 50 procent chance for at overleve.

Ved lavere stråledoser sker ingen akut skade, men der kan være forhøjet risiko for senere i livet at udvikle kræft. Dette kaldes senskade eller stokastisk skade.

Man regner med, at den ekstra kræftrisiko er ca. 0,5 procent pr. 100 mSv som gennemsnit for alle aldersgrupper. Risikoen er større end gennemsnittet for børn og unge og lavere end gennemsnittet, når man er oppe i årene. Det er ikke afklaret, om stråledoser under 100 mSv reelt giver en større risiko, men i forbindelse med strålebeskyttelse antager man dette ud fra et forsigtighedsprincip.

Ved bestråling af mennesker afhænger sandsynligheden for en strålingsfremkaldt skade af både absorberet dosis og af strålingstypen, fx alfa- eller gammastråling. Dette kan angives ved ækvivalent dosis.

Effektiv dosis er udtryk for senskaderisikoen for kroppen som helhed. Hvis alle dele af kroppen har fået samme stråledosis (homogen strålingsudsættelse), er effektiv dosis = ækvivalent dosis. Hvis forskellige organer har fået forskellig stråledosis (inhomogen stråleudsættelse), udregnes effektiv dosis ved at vægte de forskellige organers ækvivalente doser.

Dosishastighed er et mål for afsat dosis pr. tidsenhed. SI-enheden for dosishastighed er gray pr. sekund eller sievert pr. sekund. Dosishastigheden har indflydelse på strålingens biologiske virkning. Stråledoser givet med høj dosishastighed har en større virkning pr. dosisenhed end stråledoser givet med lav dosishastighed. Det skyldes, at organismens reparationsmekanismer bliver mindre effektive ved høje dosishastigheder. Dette gælder især beta- og gammastråling.

• strålingsbiologi
• baggrundsstråling
• Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse