baggrundsstråling

Fra rummet rammes Jorden af kosmisk stråling, der består af atomkernepartikler. I Jordens atmosfære vekselvirker disse kosmiske partikler med atmosfærens molekyler, og partikelstrømmens intensitet aftager derfor ned gennem atmosfæren. Ved vekselvirkningerne dannes sekundær stråling og radioaktive stoffer, der evt. kan nå jordoverfladen.

Radioaktive stoffer har dog også været på Jorden siden dens dannelse og findes stadig i undergrunden, i vand, i luft, i byggematerialer, i fødemidler og i mennesker. Det er stoffer med en meget lang halveringstid (op til flere milliarder år) samt deres radioaktive henfaldsprodukter. Disse stoffer vil gennem indånding og føde kunne optages i mennesker. Det strålingsmæssigt mest betydningsfulde af de naturligt forekommende radioaktive stoffer er radon, der er en luftart, som kan trænge ind i huse fra undergrunden og fra byggematerialer.

Den modtagne effektive stråledosis til den danske befolkning fra baggrundsstrålingen varierer mellem 2 og 20 millisievert pr. år (mSv/år), afhængig af bopælen.

Baggrundsstrålingen er på så lavt et niveau, at der ikke er evidens for skadevirkninger ved de typiske værdier. Radonniveauet i boliger kan dog variere temmelig meget, afhængig af både undergrunden og husets konstruktion. Derfor er der regler for især nybyggeri, som skal sikre et lavt radonniveau i boliger.

Meget fintmærkende udstyr, fx til måling af lave mængder radioaktivitet, kan forstyrres af baggrundsstrålingen. Her er det normalt at måle baggrundsniveauet af stråling (fx måling på en tom prøve), sådan at det kan fratrækkes de egentlige målinger.

• radioaktivitet
• stråledosis
• strålingsbiologi
• strålingskilder