Ektoplasma er den del af cytoplasmaet, der ligger tættest på cellemembranen. Cytoplasmaet kan opdeles i to hoveddele: endoplasma og ektoplasma.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er en sammensætning af det græske præfisk ekto- og det græske ord plasma, der betyder 'uden for', afledt af plassein 'danne, forme'

Ektoplasmaet udgør den ydre del af cytoplasmaet og er involveret i en række cellulære processer, herunder cellebevægelse og cellesignalering. Brugen af betegnelsen er faldet, og ektoplasma er ikke længere et almindeligt anvendt begreb inden for moderne cellebiologi.

Forskellen mellem endoplasma og ektoplasma

Endoplasma er den del af cytoplasmaet, der er tættere på cellekernen. Det er ofte mere granuleret og indeholder organeller som endoplasmatisk retikulum, Golgi-apparatet og mitokondrier. Omvendt indeholder ektoplasmaet flere aktinfilamenter, der er vigtige for cellebevægelse. Ektoplasmaet kan ændre sig i konsistens og struktur og er ofte forbundet med bevægelse og formændringer hos visse celler, især hos encellede organismer som amøber.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig