Bronkial hyperreaktivitet, er, at bronkierne er ekstra følsomme over for uspecifikke luftvejsirritanter, fx kold luft, tobaksrøg, støvpartikler eller stærke lugte som parfume.

Bronkial hyperreaktivitet ses typisk hos personer med astma, der ofte reagerer på flere af disse irritanter. Samtidig ses det også hos nogle personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Den øgede følsomhed ved KOL findes dog ofte hos de personer, der har svært nedsat lungefunktion. Dermed er følsomheden hos disse personer ikke nødvendigvis et udtryk for en reel bronkial hyperreaktivitet, men kan være en følge af deres nedsatte lungefunktion.

Test for bronkial hyperreaktivitet

Der findes forskellige metoder til at påvise bronkial hyperreaktivtet. Det kan være i form af en løbetest på 6-8 minutter. Dette skaber tørhed i luftvejene, og hvis personen har astma, udløser det sammentrækning af luftvejene (bronkokonstriktion), i modsætning til personer uden astma. Det samme ses ved indånding af kold og tør luft i 6 minutter. Andre metoder er indånding af sukkerstoffet mannitol, som også udløser (bronkokonstriktion) hos patienter med astma. Inhalation af 4.5 % saltvand, anstrengelsesprovokation i 6 minutter hos børn og 8 minutter hos voksne og inhalation af metakolin.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig