alkoholscreening | lex.dk

AUDIT

DSAM, vejledninger, alkoholvaner.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Alkoholscreening er undersøgelser, som anvendes til at påvise et stort eller problematisk alkoholforbrug. Alkoholscreening udføres fx af praktiserende læge, en medarbejder i en kommunal forvaltning eller en jordemoder ifm. graviditetsundersøgelser, hvis det er en screening af en enkelt person. Hvis undersøgelsen er en del af en større befolkningsundersøgelse udføres den fx af analyseinstitutter.

Faktaboks

Også kendt som: screening for alkoholproblemer

Der findes forskellige metoder til at udføre alkoholscreening, herunder spørgeskemaerne CAGE eller AUDIT, som består af hhv. 4-10 spørgsmål. Alkoholscreening kan også udføres ved en blodprøve, hvor biologiske markører kan påvise et stort alkoholforbrug eller bruges i kontrollen af et kendt alkoholproblem.

Oplysninger om indtaget

Oplysninger om hvor hyppigt en person indtager alkohol er generelt mere sikre end oplysninger om mængden alkohol. Dette er formentlig fordi, at vi er tilbøjelige til at undervurdere vores forbrug, mens vi ikke opfatter antallet af dage på ugen med alkoholindtagelse som problematisk at fortælle om.

Formålet med alkoholscreening

Formålet med alkoholscreening er, at teste om en person har et problematisk alkoholforbrug.

Et problematisk alkoholforbrug kan bl.a. være et så stort alkoholforbrug, at der er en øget risiko for helbredsskader, allerede er udviklet skader, at det påvirker dagligdagen. Der kan også udvikles afhængighed af alkohol, hvilket vil sige, at en person ikke kan lade være med at drikke.

Alkoholscreening af enkeltpersoner gøres som en del af behandlingen af alkoholproblemer. Personer med alkoholproblemer kan enten selv henvende sig til fx alkoholbehandlingsinstitutioner, blive henvist fra en læge eller opfordret af pårørende til at henvende sig.

Screeningen kan også udføres i almen praksis, i jobcentre eller kommunale sundhedscentre på befolkningsgrupper, hvor der er en kendt overrepræsentation af personer med alkoholproblemer. Alkoholforbrug kan her både være årsag til helbredsproblemer med uklare symptomer eller være en tilgrundliggende årsag til sociale problemer, fx arbejdsløshed.

Fastsættelse af grænser ved alkoholscreening

At udføre en screening for forbruget af alkohol er udelukkende relevant, hvis der er et på forhånd fastsat mål med resultatet, fx at sætte en person i behandling. Der findes en række problemer med overhovedet at fastlægge grænsen af alkoholforbruget, der skal undersøges.

Undersøgelserne der anvendes i alkoholscreening er forskellige, og anvendes bl.a. til at påvise et meget stort alkoholforbrug, et mindre alkoholforbrug eller et langvarigt stort alkoholforbrug.

Allerede ved et alkoholindtag på få genstande om dagen er der påvist kognitive forstyrrelser og en påvirkning af personens reaktionstid og dermed også arbejdsevnen, fx til at køre bil eller passe maskiner. Der er desuden påvist forstyrrelser hos personer med tømmermænd, som har en promille på nul eller nært nul. Screening for et forbrug, der svarer til mindst seks genstande eller mere om dagen, er dermed ikke anvendelige i påvisningen af et alkoholforbrug, der ligger over niveauet, der påvirker arbejdsevnen, og det er her nødvendigt at anvende en undersøgelsesmetode, der screener for et mindre alkoholforbrug.

Screeningsmetoder

Der findes forskellige metoder til at undersøge forbruget af alkohol med.

Spørgeskemaer

At tale om alkoholforbrug og alkoholproblemer er typisk forbundet med tabu, og derfor har mange en barriere for at gennemføre en samtale om indtaget af alkohol. Der er derfor en større sandsynlighed for, at få retvisende svar om en persons forbrug af alkohol ved at anvende spørgeskemaer, fx

Generelt er der fundet en høj sammenhæng mellem forskellige screeningsmetoder som for eksempel mellem CAGE og AUDIT og mellem AUDIT og MAST (Michigan Alcohol Screening Test).

Samtale

I en samtale om alkohol, er det fremmende for kontakt og tillid at gøre forbrug af alkohol alment og vise almindelig respekt. Det er nemmere, hvis der ikke anvendes stigmatiserende udtryk som alkoholmisbrug eller alkoholiker. Det er ikke fordi det er svært, men en god samtale skal foregå i en fortrolig empatisk atmosfære, hvor der anvendes neutrale eller positive ord som vaner, forbrug og alkoholproblemer. Det kan være relevant for eksempel for mange personalegruppe, at lære teknikker som fremmer samtalen om livsstil. Principperne hviler på principperne i motivational interviewing (forkortet MI).

Selvrapportering

Selvregistreringsskema

DSAM, vejledninger, alkoholvaner.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Selvrapporteret alkoholforbrug er en valid måde at indhente informationer om befolkningens alkoholforbrug på. Det er en billig og ikke indgribende metode som er acceptabel for de fleste til at få oplysninger om den enkeltes alkoholvaner. Selvrapporteret alkoholforbrug passer godt med de oplysninger om alkoholforbrug man får fra fx familie/ægtefæller.

Biologiske markører

Biologiske markører er stoffer i blodet, som kan ses i en blodprøve. Undersøgelsesmetoden kan vise et nyligt alkoholforbrug, det vil sige indtag indenfor de sidste uger eller måneder, men kan ikke anvendes til at vise et kronisk alkoholproblem.

Screeningstestens træfsikkerhed

Screening kan indebære en risiko for overdiagnosticering, dvs. en risiko for at finde en sygdom, der ikke er grund til at behandle, eller en sygdom, der ikke er til stede – et falsk positivt resultat. Modsat er der risiko for, at screeningen ikke finder sygdommen – et falsk negativt resultat. Der er også risiko for, at sygdommen ikke kan behandles. På grund af disse problemer er det nødvendigt at se på screeningstestens træfsikkerhed. Det kan desuden være svært at fortolke resultaterne. Screeningstesten kan have et af følgende fire udfald:

sandt positiv, som betyder, at der er et stort alkoholforbrug, og at dette er sandt
falsk positiv, som betyder, at der er et stort alkoholforbrug, og at dette ikke er sandt
sandt negativ, som betyder, at der ikke er et stort alkoholforbrug, og at dette er sandt
falsk negativ, som betyder, at der ikke er et stort alkoholforbrug, og at dette ikke er sandt

Træfsikkerhed

For at finde ud af hvor god en test er, anvendes fire mål for træfsikkerheden – sensitivitet, specificitet, prædiktiv positiv værdi og prædiktiv negativ værdi.

Sensitiviteten er andelen af personer med et stort alkoholforbrug, der har en positiv test (sandt positiv)
Specificiteten er andelen af personer uden et stort alkoholforbrug, der har en negativ test (sandt negativ)

Testens træfsikkerhed ved et ukendt alkoholforbrug

Sensitivitet og specificitet kan bruges, når det er kendt, hvor mange der har et stort alkoholforbrug – men det er det jo ikke i en situation hvor en gruppe screenes for et stort alkoholforbrug. Her anvendes i stedet prædiktiv positiv værdi og prædiktiv negativ værdi, som siger noget om sandsynligheden for, at der er et stort alkoholforbrug, når resultatet af testen er kendt.

prædiktiv positiv værdi = andelen der har et stort alkoholforbrug blandt alle med en positiv test
prædiktiv negativ værdi = andelen af dem der ikke har et stort alkoholproblem blandt alle med en negativ test

De prædiktive værdier er afhængige af forekomsten af alkoholproblemer i den gruppe personer, der undersøges. Hvis testens sensitivitet, specificitet og forekomsten af stort alkoholforbrug i den gruppe man undersøger er kendt, kan de prædiktive værdier beregnes.

Udfordringer ved resultaterne

Screeningtests er generelt problematiske, hvis den tilstanden, der screenes for, er en sjældent forekommende tilstand i den gruppe, der undersøges. Testene er især problematiske, hvis resultatet har store konsekvenser for de involverede, fx et omfattende undersøgelser ved sygdomme eller afslag på ansættelse, hvis der screenes for stort alkoholforbrug i forbindelse med jobsamtaler. I sådanne situation er der ofte mange falsk positive resultater. Hvis der er mange falsk negative tests, er det et problem, hvis der screenes for at undgå sikkerhedsmæssige problemer, fx på byggepladser.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Alkohol - forbrug, skader og behandling

Ulrik Becker

Professor, dr.med., Syddansk Universitet