Biomarkører for alkohol er biologiske markører i blodprøver eller andet biologisk materiale, som anvendes i forbindelse med alkoholscreening, fx koncentrationer i blodet af transaminaser (ASAT og ALAT). Det kan være ved mistanke om et alkoholproblem eller en alkoholrelateret sygdom. Biokemiske markører kan sige noget om nyligt alkoholforbrug, det vil sige forbruget inden for de sidste uger eller måneder, men markørerne kan ikke anvendes til at afsløre et kronisk alkoholproblem.

CDT-test

Kulhydratfattigt Transferrin (CDT) er et glykoprotein, der hjælper med at transportere jern i kroppen. Den mest almindelige form (70-80 %) har to kulhydratkæder, som hver har to sidegrene, der afsluttes med en sialinsyre. Ved langvarigt stort alkoholforbrug ændres mønstret, så transferrin mister én eller begge kulhydratkæder, henholdsvis disialo-transferrin eller asialo-transferrin. De to former kaldes CDT. Disse nye former for transferrin har en halveringstid på to uger, hvilket betyder, at halvdelen af dem vil være væk efter to uger.

CDT testen måler i en vis udstrækning et langvarigt (1-4 uger) alkoholforbrug af en størrelsesorden på 50-80 gram alkohol dagligt svarende til 4-6 genstande dagligt eller 28-42 genstande pr. uge. Der er meget stor variation i, hvor stort alkoholforbrug, der skal til, for at CDT bliver positiv. Når alkoholforbruget ophører bliver CDT normal efter 3-4 uger. CDT-niveauet kan ikke anvendes til at påvise, om den pågældende person har et skadeligt forbrug af alkohol eller alkoholafhængighed.

Træfsikkerhed og udfordringer ved undersøgelserne

Det er vanskeligt at vurdere, hvor grænsen (cut-off) for et for højt alkoholforbrug skal sættes. Hvis man kun vil finde de personer, der har et meget stort alkoholforbrug, skal værdien af analysen, der anses for positiv (cut-off) sættes højere, end hvis man vil finde personer med lavere alkoholforbrug.

Hvis cut-off sættes højt, vil det medføre en lavere sensitivitet, altså vil andelen af personer med et stort alkoholforbrug, der har en positiv test (sandt positiv) være lav. Samtidig vil et højt cut-off give en højere specificitet, fordi andelen af personer uden et stort alkoholforbrug, der har en negativ test (sandt negativ), vil være større, end hvis cut-off sættes lavt. På den måde varierer sensitivitet og specificitet modsat hinanden ved justering af cut-off punktet.

Falsk-positive resultater i de biokemiske markører

For de fleste biokemiske markørers vedkommende gælder det, at der er mange falsk-positive resultater, som skyldes en række andre sygdomme. ASAT og ALAT er leverenzymer, som ofte er forhøjede hos patienter med stort alkoholforbrug på grund af levercelleskade. Det samme gælder andre biomarkører, som ofte er forhøjet, hvis der er tale om et stort alkoholforbrug, men også kan være forhøjet ved fx lavt stofskifte, mangel på folinsyre, type 2 diabetes, overvægt og rygning.

Nye biomarkører

Biomarkører som er ved at vinde indpas som screeningsmetoder for problematisk alkoholforbrug er bl.a. fosfatidylethanol i blodet (PEth). PEth afspejler alkoholindtagelsen inden for de forudgående 2-4 uger. Derudover kan mængden af etylglukuronid i hår måles. Analyser på hår er en effektiv metode, fordi det kan afspejle alkoholindtagelsen inden for de sidste måneder til år – typisk de seneste 6 måneder, afhængig af hårlængden.

Begge markører har den fordel, at de er direkte omsætningsprodukter af alkohol og derfor specifikke markører for alkohol.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig