Proteus er gramnegative, stavformede bakterier, der er fakultativt anaerobe, hvilket vil sige, at de kan vokse med eller uden ilt i atmosfæren. De er livligt bevægelige med svingtråde (flageller), der sidder hele vejen rundt om bakterielegemet. Det er en bakterieslægt, der oprindeligt tilhørte familien Enterobacteriaceae. De er nu taksonomisk overført til familien Morganellaceae under ordenen Enterobacteriales, hvor Enterobacteriaceae også hører hjemme.

Faktaboks

Etymologi

Proteus var en græsk havgud. Navnet betyder 'det som skifter skikkelse'

Arter

De vigtigste arter er Proteus vulgaris og Proteus mirabilis. Begge arter kan bevæge sig i cirkulære bølger fra en enkelt koloni hen over en agarplades overflade, hvilket kaldes sværmning og er karakteristisk for disse to arter. Sværmningen sker ca. hver fjerde time og varer i et par timer. Den skyldes, at bakterierne opregulerer deres gener til at danne ekstra mange flageller, som de bruger til sværmningen. Fænomenet kaldes quorum sensing.

Sværmningen sker, når der er mange bakterieceller i et begrænset område, så koncentrationen af et rapportermolekyle stiger over et bestemt niveau, og nogle gener derfor opreguleres af rapportermolekylet. Ved sværmningen fordeles bakterierne på agaroverfladen og deres koncentration falder, indtil de har delt sig tilstrækkelig mange gange på stedet efter fire timer, og så starter sværmningen igen.

De andre arter, som ikke er sværmende, er Morganella morganii, Providencia rettgeri, Providencia alcalifaciens og Providencia stuartii, men flere andre arter findes. Proteus- og Morganella-arter producerer det meget kraftige enzym urease, som spalter urinstof i fx urin til ammoniak og kuldioxid, så hvis de er årsag til urinvejsinfektion, stiger pH-værdien i urinen og der kan dannes blæresten eller nyresten af kalk. Arterne kan typeinddeles ved hjælp af deres O-, H- og i nogle tilfælde K-antigener. De forekommer i tarmindhold (fæces) fra mennesker og dyr og i vand og jord. Uden for tarmen er de lejlighedsvis sygdomsfremkaldende (patogene) og forårsager bl.a. urinvejsinfektioner, sårinfektioner og blodforgiftning (sepsis).

Diagnose og resistens

Diagnosen stilles ved mikroskopi og dyrkning og ved identifikationen ved massespektometri (MALDI-TOF). De er resistente over for mange typer antibiotika pga. produktion af enzymet beta-laktamase, der spalter mange penicilliner og cefalosporiner. De er altid resistente over for colistin og sulfonamid, men som regel følsomme over for ciprofloxacin og mecillinam.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig