Enterobacteriaceae

De enkelte bakteriearter kan typeinddeles ved hjælp af antistoffer rettet mod deres lipopolysakkarid (LPS) i deres ydre membran (O-antigen), mod deres flageller (H-antigen) og mod deres polysakkarid-kapsel (K-antigen), som hos fx Salmonella benævnes Vi-antigen, hvor Vi betyder virulens, da de er mere invasive og sygdomsfremkaldende, hvis de har denne kapsel.

Disse betegnelser af O, H og K (Vi) antigener hos Enterobacteriaceae blev især benyttet til videnskabelig inddeling af bakteriearter af den jødiske tysk-danske bakteriolog, professor Fritz Kaufmann (1899–1978), der blev fyret af Hitler i 1933, ligesom andre jøder og derefter arbejdede på Statens Serum Institut 1933-1968. Han flygtede til Sverige i 1943-45 under den tyske besættelse af Danmark. Han fik mange elever i Danmark og internationalt, og således udvikledes lignende serologiske typeinddelinger af fx Escherichia coli i 1956 (Fritz Ørskov 1922-2015) og Klebsiella pneumoniae i 1956 (Ida Ørskov 1922-2007) og mange andre, så Kaufmanns afdeling blev kaldt en "doktordisputatsfabrik".

Inddelingen betød, at udbrud af sygdom med en bestemt art af fx Salmonella, lettere kunne opklares, og metoden anvendes fortsat nationalt og internationalt. Den engelske bakteriolog Philip Bruce White (1891-1949) deltog i dette arbejde. Agglutinationsteknikken anvendes stadig, men fx på Statens Serum Institut anvendes nu en genetisk metode til bestemmelse af antigenerne, da der er mere end 2500 forskellige Salmonella-serotyper, så agglutinationsarbejdet kan blive ret omfattende.

Nogle findes i naturen på planter, i vand og jord og i tyktarmen (afføringen) hos mennesker og dyr. Nogle findes der permanent, andre kun i forbindelse med sygdomme.

Familien omfatter en lang række bakterieslægter, bla. Escherichia, Salmonella, Shigella, Klebsiella, Serratia, Proteus, Morganella, Providentia, Yersinia, Citrobacter, Enterobacter, Hafnia, Edwardsiella, som er årsag til en lang række infektionssygdomme hos mennesker.

• Escherichia coli er bla. årsag til urinvejsinfektioner, diarré og blodforgiftning (sepsis).
• Salmonella typhi er årsag til tyfus, og andre Salmonella-arter er årsag til forskellige diarrésygdomme.
• Yersinia pestis er årsag til byldepest, mens Yersinia enterocolitica er årsag til diarré.
• Shigella, som er tæt beslægtet med Escherichia coli, kan fremkalde diarré og sommetider blodig og slimet diarré (dysenteri).
• Klebsiella pneumoniae er årsag til hospitalsinfektioner, der er infektion i forbindelse med indlæggelse på et hospital, urinvejsinfektioner og blodforgiftning.
• Proteus og Enterobacter kan forårsage urinvejsinfektioner og sårinfektioner.
• Serratia kan forårsage hospitalsinfektioner ligesom de andre Enterobacteriaceae-arter.

Slægten Erwinia er overført til en ny familie, Erwiniaceae, og hører således ikke mere til Enterobacteriaceae-familien.

For sygdomsbekæmpelsen er det vigtigt, at de forskellige Enterobacteriaceae-slægter og arter kan påvises og skelnes fra hinanden. Hertil benyttes en række biokemiske og immunologiske kendetegn og artsbestemmelse med massespektrometri (MALDI-TOF).

En af de vigtigste er typeinddeling af Salmonellas bakteriearter med specifikke antistoffer mod O-, H-, og K-antigenerne, og desuden genetisk typning med helgenomsekventering af bakteriernes DNA. Specifikke typer benævnes inden for Salmonella-slægten fra Kaufmanns tid for species (arter), selvom de egentlig kun er serotyper, da hele Salmonella-slægten faktisk kun består af to species: Salmonella enterica og Salmonella bongori.

• bakterier
• antigener
• Escherichia coli