Opspyt er slim, som hostes op fra de nedre luftveje. Slimet indeholder celler fra bronkialtræet, som er forgreninger fra luftrøret. Ved luftvejsinfektioner kan der desuden være bakterier og betændelsesceller i opspyttet.

Faktaboks

Også kendt som
sputum (ordet sputum kommer af latin og betyder 'det spyttede', af spuere 'spytte'.

Opspyt bruges til at diagnosticere infektionssygdomme i lungerne, fx lungebetændelse. Oftest er opspyttet blankt, men ved infektioner kan det blive mere sejt og tyktflydende og få en gul til gul-grøn farve. Ved lungekræft kan der påvises kræftceller i opspyttet.

Hvide blodlegemer i opspyt

Udover at undersøge opspyt for bakterier, tælles også antallet af eosinofile granulocytter, som er en bestemt type af hvide blodlegemer. Disse blodlegemer findes især ved den type astma, som kaldes inflammations type-2 astma. Det har betydning for behandlingen af astma at påvise hvilken type astma, der er tale om. I tilfælde af type-2 astma er der gode behandlingsmuligheder med inhalationssteroid, og ved svær astma er der desuden mulighed for biologisk medicin, der er målrettet de eosinofile granulocytter.

For at undersøge opspyttet for disse blodlegemer, anvendes undersøgelsen induceret sputum. Den foregår ved at provokere personen til at hoste slim op. Dette gøres ved inhalation af saltvand og med denne metode kan cellerne i opspyttet tælles.

Blodigt eller sejt opspyt

Opspyttet kan også være blodigt (hæmoptyse). Det ses bl.a. ved lungebetændelse, blodprop i lungekredsløbet (lungeemboli), lungekræft og udvidede bronkier. Ved udvidede bronkier kan der hostes store mængder opspyt op. Ved cystisk fibrose bliver opspyttet meget sejt.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig