Radionuklid er en radioaktiv atomkerne (nuklid). En atomkerne er sammensat af protoner og neutroner. Antallet af protoner afgør, hvilket grundstof atomet er. For et givet grundstof kan antallet af neutroner variere, hvilket kaldes forskellige isotoper af grundstoffet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin radio- 'stråle' og nucleus 'kerne' og -id

Hvis der er for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner, vil atomkernen (nukliden) være radioaktiv og dermed være en radionuklid.

Naturligt forekommende radionuklider

En del radionuklider forefindes naturligt. Eksempelvis er en lille smule af naturligt kalium den radioaktive isotop kalium-40 (40K). Størstedelen af naturligt kalium er dog ikke radioaktivt. Uran et naturligt forekommende grundstof, hvor alle isotoper af grundstoffet er radioaktive.

Radionuklider dannet ved kerneraktioner

Andre radionuklider dannes ved kernereaktioner, som normalt kun forekommer ved menneskelige aktiviteter, fx som restprodukter fra kernekraftværker. I nogle tilfælde har disse kunstigt dannede radionuklider i sig selv anvendelser, i andre tilfælde er de uønsket affald, især når halveringstiden er lang.

Medicinsk anvendelse

Radionuklider anvendes medicinsk i radioaktive lægemidler, et fagområde som kaldes nuklearmedicin. I nuklearmedicin anvendes radioaktive sporstoffer, hvor radioaktiviteten gør det muligt at spore stoffers vej i kroppen. Her benyttes små mængder af radionuklider med korte halveringstider.

To eksempler: Technetium-isotopen 99mTc (technetium-99m) har en halveringstid på 6 timer og kan afbildes med et gammakamera. Fluor-isotopen 18F (fluor-18) har en halveringstid på 110 minutter og kan afbildes med en PET-scanner.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig