opioidkrisen i USA

Ved en overdosis morfin bliver personen først sløv og falder dernæst i en dyb søvn. Herefter bliver vejrtrækningen langsommere for til sidst at stoppe helt. I nogle amerikanske stater er bl.a. ambulancereddere, politi og brandfolk udstyret med en modgift mod morfin, en såkaldt antidot, hvilket er med til at redde mange mennesker med en overdosis. Modgiften til morfin hedder naloxon, og hvis modgiften gives i tide, vækker det den sløve og sovende person og vejrtrækningen genetableres.

Denne tilbageholdenhed blev i løbet af 1990'erne udfordret af læger, der blæste til kamp mod det, som de anså som "opiofobi", altså angst for morfin. Lægerne rejste, støttet af medicinalindustrien, rundt i USA og resten af verden og holdte foredrag om, at morfin var godt til smertebehandling af kroniske smerter, at det skulle sikres, at der blev givet nok morfin i smertebehandlingen, og lægerne forklarede, at der ikke opstod afhængighed af morfinstofferne, så længe at stofferne blev brugt til at dulme smerter.

Medicinalfirmaet Purdue stod for en målrettet og aggressiv markedsføring af deres morfinlignende præparat oxycodon. Oxycodon blev markedsført til behandling af alt fra småskader som forstuvede ankler, tandpine og til svære kroniske smerter. Stigningen i forbruget var helt overvejende på akutte og kroniske smerter — ikke på de få cancerpatienter, der nu også fik muligheden for at blive behandlet med bl.a. oxycodon.

Oxycodon var det præparat, der i de første mange år blev udskrevet med "løs hånd" af lægerne. Der blev udskrevet mange tabletter ad gangen og i store styrker. Den lette adgang til især oxycodon medførte stor stigning i antallet af brugere og misbrugere, primært blandt middelklassens unge.

Parallelt med at der blev udskrevet et stigende antal recepter på morfin og morfinlignende stoffer, udviklede der sig et stort illegalt marked. De mange tabletter, der kom i omløb, endte ofte på det illegale marked. Her kunne de mennesker, der nu var tilvænnet og afhængige af morfin, også tilbydes heroin, som var let at få fat i, og som prisen var lavere på.

I mange år steg antallet af døde som følge af overdoser, men frem mod Covid-19-epidemien i 2020 var kurverne begyndt at knække i nogle stater. Under nedlukningerne steg antallet af døde som følge af overdoser dog igen. Efter corona og efter stramninger i udskrivelsen af oxycodon, har fentanyl vundet indpas på det illegale marked.

At det er gået så galt i USA som beskrevet skyldes ikke alene medicinalvirksomheder og læger. De regulatoriske myndigheder kom sent i gang med at dæmme op for udskrivelserne. De synes at være kommet for sent og for langsomt med regulering og advarsler.

Opiumvalmuen blev af perserne kaldt "The plant of joy", fordi indtaget gav en behagelig rus. Kendskabet til planten og dens virkninger bredte sig med handelsvejene til hele Mellemøsten, Fjernøsten, Asien og Kina. I midten af 1800-tallet tog kinesiske indvandrer opium med sig til Amerika, hvor de introducerede det til amerikanerne.

Kineserne røg opium, amerikanerne, og siden hen europæerne, drak det i form af Laudanum. Indtaget af Laudanum blev udbredt i 1800- og 1900-tallet til både rekreativt brug og til mange gener og lidelser, fx diarré, smerter, svimmelhed, døvhed, blindhed, kramper og feber. Selv børn fik Laudanum, når de var urolige eller ikke ville sove, og mange børn er døde af at drikke det.

I begyndelsen af 1800-tallet lykkedes det F. Sertürner (1783-1841) at udvinde morfin af opium. Han kaldte det ny præparat for morfin efter guden for drømme, Morfeus. Sertürner brugte bl.a. sig selv som forsøgsperson og beskriver, at morfin er seks gange stærkere end opium, at det giver øjeblikkelig eufori og efterfølgende depression.

Inden han døde, selv afhængig af morfin, skrev han: "I consider it my duty to attract attention to the terrible effects of this new substance I called morphium in order that calamity may be averted" – frit oversat: Jeg anser det for min pligt at gøre opmærksom på de forfærdelige virkninger af dette nye stof, jeg kaldte Morphium, for at ulykken kan afværges.

I 1874 acetyler C.R. Alder Wright (1844-1894) morfin ved at koge det sammen med eddike og får dannet diacetylmorfin, som heroin hedder i de anglesaksiske lande. Wright afprøver sit nye præparat på sin hund og beskriver at hunden bliver "frighteningly hyperaktive, violently ill, and almost died" – frit oversat: skræmmende hyperaktiv, voldsomt syg og næsten død.