lungeoperation

Åben lungeoperation (torakotomi) foretages ved at åbne brystvæggen fra siden ved enten at fjerne et ribben eller skabe adgang mellem to ribben. I visse tilfælde åbnes brystkassen forfra ved at spalte brystbenet på langs. Langt de fleste lungekirurgiske indgreb foretages på grund af en kræftsygdom, men kan også være pga. infektion, blødning etc. Som ved andre kræftoperationer gælder det ved operationer for lungekræft om at fjerne alt kræftvæv, men også om at bevare så meget funktionsdygtigt lungevæv som muligt. Ved en lungeoperation kan det være nødvendigt at fjerne en hel lunge (pneumektomi), en lungelap (lobektomi) eller en større eller mindre del af en lungelap (kileresektion eller segmentresektion).

Thorakoskopi er kikkertoperation i brystkassen. Ved hjælp af en kikkert, som føres ind mellem to ribben, kan thoraxkirurgen få god oversigt over brysthulen. Thorakoskopi kendes også som kikkertkirurgi eller minimalt invasiv kirurgi. På engelsk betegnes det Video-Assisted Thoracoscopic Surgery og forkortes VATS.

Kikkerten er et rørformet instrument med indbygget lys og optik på spidsen. Billeder fra brystkassen overføres til en videoskærm som enten et 2D- eller 3D-billede. Endelig kan der også, ved mere avanceret udstyr, få billedet op på briller, som f.eks. kendes fra computerspil, som kirurgen og det øvrige personale bærer under operationen.

Ved hjælp af thorakoskopi kan der blandt andet tages biopsier af lungehinden (pleura), behandle pneumothorax, fjerne blodansamlinger og infektion samt foretage kræftoperationer. I Danmark bliver ca. 85 % af operationer for lungekræft gennemført som en kikkertoperation. Der er flere fordele ved en thorakoskopi fremfor en åben operation (torakotomi). Den største fordel ved en kikkertoperation er, at patienterne har færre smerter efter en operation og dermed kan mobiliseres langt hurtigere og udskrives tidligere end ved en åben operation.

Da hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990, opstod der mulighed for lungetransplantation, som siden 1992 udføres på Rigshospitalet. Lungetransplantation kan overvejes hos patienter, der er i slutstadiet af forskellige lungesygdomme, og kan foretages på tre forskellige måder: som hjerte-lunge-transplantation, dobbelt lungetransplantation og enkelt lungetransplantation. Hjerte-lunge-transplantation foretages, hvis lungesygdommen også har forårsaget hjertelidelse. Ved transplantationen fjernes patientens hjerte og lunger i en blok, og donorblokken indsys med sammensyninger (suturlinjer) i luftrøret, hjertets højre forkammer og hovedpulsåren (aorta).

Dobbelt lungetransplantation foretages hos patienter, hvis hjertefunktionen er normal eller kan gøres normal ad medicinsk vej. Operationen kan udføres i en blok eller som to enkelttransplantationer med suturlinjer i luftrøret, hjertets venstre forkammer og lungepulsåren (arteria pulmonalis). Ved bloktransplantationerne anvendes hjerte-lunge-maskine, mens enkelt lungetransplantation er en mindre operation, der ofte kan udføres uden anvendelse af hjerte-lunge-maskine.