Luftrørskatar er betændelse i luftrørets slimhinde og betegnes nu oftere som trakeitis eller mest hyppigt som bronkitis. Tilstanden optræder oftest i forbindelse med en forkølelse.

Faktaboks

Også kendt som
bronkitis

I de fleste tilfælde vil kataren være forårsaget af en virusinfektion, men bakterielle infektioner kan også ligge til grund.

Rygning kan føre til kronisk bronkitis mens inhalation af andre lokalirriterende luftarter kan give mere akutte betændelsesforandringer i luftrøret.

Symptomer på luftrørskatar

Symptomerne på luftrørskatar er hoste, enten tør hoste eller hoste med opspyt og ofte ømhedsfølelse bag brystbenet. Bronkitis i forbindelse med forkølelse kræver sædvanligvis ingen specifik behandling.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig