Hofteprotese
Totalprotese i venstre hofte. Lårbenskomponenten er fikseret med knoglecement og polymerkoppen i acetabulum er fikseret med knoglecement. Metaltråden i polymerlineren er indsat for at sikre, at det er muligt at se lineren på et røntgenbillede.
Hofteprotese
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Knæprotese
Total knæprotese. Øverst er lårbenskomponenten af metal og nederst skinnebenskomponenten og herimellem polymer plastikliner, der sidder fast på tibiakomponenten. Metalkomponenterne er fikseret med knoglecement.
De mange små metalklips, der ligger på række vertikalt, er agraffer, der benyttes til at lukke huden efter operationen.
Knæprotese
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Skulderprotese
Totalprotese i skulder efter et knoglebrud som ikke ville hele.
Skulderprotese
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Ledprotese er et kunstigt led, der som regel er lavet af metal og polymer.

Brug af ledproteser

Det er typisk to årsager eller indikationer til at indoperere en ledprotese. Enten langvarige smerter som følge af destruktion af leddet, eller som akut behandling efter et knoglebrud. Ledproteser kan være enten totalproteser eller hemiproteser. Begge bruges i stigende grad som behandling ved lårhalsbrud og skulderbrud.

Den almindeligste indikation for indsættelse af hofte- eller knæprotese er artrose. I andre mindre led som albue eller fingerled er reumatiske sygdomme en almindelig indikation.

Historik

Kunstige ledproteser har været en af den moderne medicins mest vellykkede behandlingsformer. Ødelagte led fører til smerter og nedsat bevægelighed, og medfører desuden betydeligt nedsat livskvalitet og øget morbiditet på grund af inaktivitet. Før udviklingen af de velfungerende ledproteser var der ingen rigtig effektiv behandling. I løbet af de sidste 50 år har flere millioner mennesker fået et mere aktivt liv uden smerter efter at have fået en ledprotese.

Den første hofteprotese regnes for at være udført i Tyskland af kirurgen Themistocles Gluck i 1891. Han havde lavet en hofteprotese af elfenben. Mange forskellige materialer har været forsøgt anvendt. Norsk-amerikaneren Marius Nygaard Smith-Petersen eksperimenterede med syntetiske materialer som celluloid, bakelit, Pyrex og glas. Disse materialer kunne ikke tåle den store belastning i hofteleddet, og i 1937 gik Smith-Petersen over til den nye metallegering vitallium efter et tip fra sin tandlæge. Dette førte til den første relativt vellykkede interpositionsprotese, kaldet Smith-Petersen Cup, der er en protese, hvor koppen blev lagt over hoftekuglen, uden at denne blev erstattet.

Den amerikanske kirurg Austin Moore udviklede den første hemiprotese, og opererede den første patient i 1940. Denne protese erstattede hoftekuglen og lårhalsen, men ikke hofteskålen, og er derfor en hemiprotese. Protesen anvendes fortsat i særlige tilfælde.

Totalproteser i hofteleddet blev udviklet af den britiske ortopædkirurg John Charnley omkring 1950-60. Han udviklede en cementeret totalprotese, hvor lårhalsen og hoftekuglen erstattes af et metalprotesekomponent, mens hofteskålen (acetabulum) blev erstattet med plastik i en metalkop. Charnleys hofteprotese var en umiddelbar succes, og dagens hofteproteser er stort set variationer af hans tidlige design.

Knæproteser blev udviklet i slutningen af 1960-tallet og begyndelsen af 1970-tallet. Disse proteser var ikke lige så vellykkede som hofteproteserne, fordi knæleddet er et mere komplekst led end hofteleddet. Men knæprotesedesignet har efterhånden givet gode resultater, og i dag er knæproteser en almindelig ortopædisk operation hos de fleste sygehuse. I Danmark opereres cirka 10.000 patienter med indsættelse af knæprotese hvert år. Antallet, der får protese, øges fra år til.

I dag findes der velfungerende proteser for de fleste led i kroppen: hofte, knæ, ankel, skulder, albue, håndled, fingre.

Læs mere på lex.dk

  • artrose
  • leddegigt
  • ortopædi
  • medicinsk historie

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig