Hofteledsluksation er en tilstand, hvor lårbenshovedet er gledet ud af hofteskålen på grund af et større traume, skade, sygdomme med muskeldystoni og spasticitet eller medfødt udviklingsdefekt (hofteledsdysplasi). Hofteluksation ses også hos patienter, der har fået indopereret en hofteprotese.

Faktaboks

Også kendt som

hofteskred

at hoften er gået af led

Typer af hofteledsluksationer

Luksation på grund af større traumer ses sjældent, idet hofteleddet har en stærk ledkapsel og ligger beskyttet af en stor muskelmasse. Luksation kan imidlertid forekomme ved pludseligt og voldsomt vrid i hofteleddet fx ved fald på ski. Lårbenshovedet vil kunne glide tilbage og ud af hofteskålen. Luksationstypen kan ledsages af forskellige knoglebrud i hoftehovedet (caput femoris) eller bækkenskålen (acetabulum).

Ved bilulykker kan der forekomme luksation bagover, hvis knæet fx støder imod instrumentbrættet, kan lårbenet blive presset tilbage og ud af ledskålen. Ofte vil den bagerste kant af ledskålen også frakturere. Ved denne type af luksation kan nerverne blive beskadigede, så er opstår lammelse af lægmuskulaturen. Her er røntgenundersøgelse nødvendig for at kortlægge skaden. Behandlingen afhænger af skadens art og grad. Luksationer som følge af en betændelsesproces forekommer fx ved børneleddegigt eller tuberkulose, som dog i dag er meget sjældent.

Læs mere på lex.dk

  • hoften
  • medfødte misdannelser

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig