Dopingkontrol er tests til at afsløre sportsudøveres brug af stoffer og metoder, der er forbudte i henhold til World Anti-Doping Agency's (WADA) dopingliste. Dopingkontrol gennemføres efter internationale procedurer både i og uden for konkurrence. Processen består i at indhente blod- eller urinprøver fra sportsudøveren.

Dopingkontrol i Danmark

I Danmark er det Anti Doping Danmark (ADD), der gennemfører dopingkontrol i sportsgrene og nationale turneringer samt i en række fitnesscentre. I 2021 indsamlede ADD 1.885 dopingprøver i konkurrenceidræt i Danmark, hvoraf 14 prøver førte til sanktioner, typisk relateret til anabole stoffer eller cannabis.

ADD's kontrolindsats baseres på en risikovurdering, som tager hensyn til idrætsgrenens dopinghistorik, niveau og sæsonplan. Størstedelen af kontrolindsatsen foregår således i cykling, triatlon og vægtløftning. På internationalt plan udføres der årligt mere end 200.000 dopinganalyser i elitesport. Omkring 2 % af disse analyser er atypiske (dvs. positive), men ikke alle fører til sanktioner. Der kan være gyldige grunde til, at en atlet har det sporede stof i kroppen, såsom en TUE, som er en medicinsk dispensation.

I motions- og fitnesscentre er det relative antal sanktioner efter dopingkontrol langt højere.

Testprocedurer

Ved en dopingkontrol indkalder en autoriseret dopingkontrollør sportsudøveren til kontrol. Her bliver sportsudøveren informeret om, hvilke rettigheder og forpligtelser udøveren har:

Rettigheder

  • Udøveren har ret til en bisidder og tolk, hvis relevant
  • Udøveren kan bede om yderligere information om prøveindsamlingsproceduren
  • Udøveren kan anmode om en udsættelse af dopingkontrollen under særlige omstændigheder
  • Udøvere med et handicap kan anmode om særlige hensyn under prøveindsamlingsproceduren

Forpligtelser

  • Udøveren skal forblive under direkte observation af kontrollanten til enhver tid fra meddelelsestidspunktet indtil afslutningen af prøveindsamlingen
  • Udøveren skal fremvise passende identifikation
  • Udøveren skal overholde prøveindsamlingsprocedurerne
  • Udøveren skal møde op til dopingkontrol med det samme, medmindre der er særlige omstændinger, som afstedkommer forsinkelse

Indkaldelse kan ske såvel mundtligt som skriftligt og gennemføres i de fleste tilfælde uanmeldt. Inden indsamling af dopingkontrolprøven skal udøveren signere en dopingkontrolform.

Urinprøve ved dopingkontrol

Urinprøver laves under opsyn af en dopingkontrollør af samme køn som sportsudøveren. Prøven, der består af minimum 90 ml urin, afgives i et forseglet urinbæger og bringes til kontrolrummet. Her fordeles prøven på to flasker, en A- og en B-prøve, der forsegles af sportsudøveren selv. Urinen måles af dopingkontrollanten for massefylden (urinspecifik massefylde). Dette gøres for at sikre, at urinen ikke er fortyndet. Denne måling bruges også til at justere koncentrationen af visse stoffer, såfremt prøven er meget koncentreret (meget gullig/brun urin). Såfremt urinprøven viser sig at være for tynd (dvs. lav massefylde), bliver udøveren bedt om at afgive en ny urinprøve.

Blodprøve ved dopingkontrol

Blodprøver muliggør at påvise yderligere stoffer, som i nogle tilfælde ikke kan påvises i urin. Derudover bruges blodprøver til at undersøge potentielle afvigelser i udøverens biologiske pas, som sigter efter at måle udsving i diverse blodmarkører, fx markører for bloddoping.

Blodprøver tages af autoriseret sundhedspersonale. Prøverne tages helst i armen efter, at sportsudøveren har siddet i ro i ti minutter. Prøveglassene forsegles i emballage af sportsudøveren selv. I gennemsnit udtages der ca. 16 ml blod, svarende til i underkanten af to spiseskefulde. Dette er langt under den mængde, der tages under en normal bloddonation og svarer til 0,3% af ens samlede mængde blod.

Dried blood spots ved dopingkontrol

Fremskridt inden for prøveanalyse har muliggjort, at man kan analysere og spore en lang række dopingstoffer i kun få dråber tørret blod – såkaldte "dried blood spots" (tørrede blodprøver). Denne metode er således blevet indført i nyere tid og anvendes dels som et supplement til urinprøver og dels endda til at afløse urinprøver.

Proceduren foregår ved, at sportsudøveren bliver prikket i fingeren eller overarmen med en tynd nål. Herefter opsamles få dråber blod i en beholder eller på et filterpapir med henblik på senere dopinganalyse.

Protokol

Når dopingkontrolprøver er afgivet og forseglet, udfylder dopingkontrolløren og sportsudøveren en protokol. Her registreres bl.a. personoplysninger, idrætsgren, niveau og alder. Sportsudøveren skal også opgive lægemidler og kosttilskud, som vedkommende har brugt ugen op til prøvetagningen. Sportsudøveren får en kopi af protokollen, og en anonymiseret del sendes sammen med prøverne til laboratoriet for analyse.

Dopinganalyse

Dopingprøver analyseres på et WADA-akkrediteret laboratorium. Danmark har ikke selv et akkrediteret WADA-laboratorium. Derfor bliver danske udøveres dopingkontrolprøver oftest sendt til analyse i det WADA-akkrediterede laboratorium i Norge tilknyttet Oslo Universitetssykehus (Norges laboratorium for dopinganalyse). Her bliver blod- og urinprøver analyseret efter internationale procedurer. Prøverne testes for stoffer og metoder, der er forbudte i henhold til WADAs dopingliste. Resultaterne uploades i det elektroniske dopingkontrolprogram ADAMS (The anti-doping administration and management system)

Resultat af testen

Ved positive fund vil sportsudøveren blive informeret to til fire uger efter, at prøven er aflagt. Samtidig vil WADA samt nationalt- og internationalt særforbund også blive informeret. Hvis A-prøven er positiv vil B-prøven blive testet for at bekræfte eller afkræfte fundet i A-prøven. Sportsudøveren skal gives mulighed til at overvære analysen af B-prøven.

Dopingsag

Ved en positiv prøve vil den relevante myndighed, typisk specialforbundet selv eller Anti Doping Danmark indhente information vedrørende omstændighederne ved den positive prøve og herefter vurdere om sagen skal fremsættes for et dopingnævn. I Danmark ligger dopingnævnet under Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Hvis nævnet dømmer udøveren for brud på dopingbestemmelserne, kan sportsudøveren anke sagen til DIFs appelinstans. Hvis appeludvalget opretholder dommen, kan sportsudøveren anke videre til idrættens internationale voldgiftsdomstol i Schweitz (CAS). Anti Doping Danmark, WADA, nationale og internationale specialforbund kan også anke afgørelser.

Utilsigtet doping

Utilsigtet doping betyder, at sportsudøveren har indtaget forbudte stoffer, uden at hensigten var doping. Sportsudøveren kan have indtaget et forbudt stof igennem kosttilskud, forurenet mad eller lægemidler uden at være klar over det.

Forbudte stoffer i kosttilskud, lægemidler og kød

Salg af kosttilskud i Danmark og i udlandet via nettet følger ikke samme strenge regelsæt og kontrolsystem som lægemidler. Risikoen for, at kosttilskud indeholder forbudte stoffer er derfor større end i kontrollerede lægemidler. Risikoen for, at lægemidler indeholder forbudte stoffer, er knyttet til receptfrie lægemidler købt i udlandet. Lægemidler købt i udlandet kan have samme navn som lægemidlet i Danmark, men kan indeholde andre virkestoffer i form af kombinationspræparater. Det er også almindeligt, at flere lægemidler, der er receptpligtige i Danmark, sælges receptfrit i andre lande. I enkelte lande er det også velkendt, at anabole steroider bliver brugt i kødproduktion for at øge væksten af dyrene. I Danmark og EU er dette forbudt, men noget udenlandsk kød kan altså indeholde steroider.

I henhold til regelsættet fra WADA er det sportsudøverens fulde ansvar, hvilke stoffer vedkommende indtager. Hvis sportsudøveren hævder, at en positiv dopingprøve skyldes utilsigtet doping, og dette kan bevises, kan det i nogle tilfælde give nedsatte sanktioner og straf.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig