allergisk bronkopneumonal aspergillose

Forekomsten af ABPA hos patienter med astma er i udenlandske studier estimeret til at være ca. 2 %. Hos patienter med svær astma der har behov for systemisk behandling med kortikosteroid, er forekomsten estimeret til 7-14 %. Der foreligger endnu ikke konsistente befolkningsundersøgelser fra Danmark omhandlende ABPA hos patienter med astma.

I et dansk observationsstudie har man over en 5-årig periode opgjort forekomsten af ABPA blandt patienter med cystisk fibrose. Her er forekomsten af Aspergillus-koloniserede patienter knap 11 %, men i udenlandske studier er forekomsten vurderet til at være ca. 15 %.

Aspergillus fumigatus er en skimmelsvamp, der findes udbredt overalt i naturen, blandt andet i jord, plantedele og støv. Den findes også indendørs i fx hospitalsmiljø, hvor den kan spores i luftfugtere og ventilationsanlæg. Op mod 22 % af det totale antal luftbårne svampesporer menes at stamme fra Aspergillussvampe.

Hos raske individer vil indånding af svampesporer normalt elimineres effektivt i både bronkierne og blodet. Hvorimod hos især personer med astma, allergi og cystisk fibrose vil indånding af svampesporer fra Aspergillus fumigatus føre til kolonisering af svampen i bronkiesystemet. Det kan resulterer i en immunologisk og inflammatorisk reaktion i bronkierne og det omkringliggende lungevæv. Den immunologiske reaktion skyldes en overreaktion (hypersensibilisering) over for Aspergillus fumigatus, som aktiverer de hvide blodceller kaldet lymfocytter og eosinofilocytter.

ABPA forløber i fem stadier.

• første stadie er det akutte stadie, hvor sygdommen opstår
• andet stadie indebærer en aftagen af symptomer (remission)
• tredje stadie indebærer en forværring af symptomer (exacerbation)
• fjerde stadie indebærer et behov for kortikosteroidbehandling
• femte stadie indebærer en alvorlig forværring, hvor der opstår bindevævsdannelse i lungerne.

Ved akut ABPA og ved forværring ses et meget høj immunoglobulin-E (IgE) og højt antal af de hvide blodceller kaldet eosinofile celler.

Tilstanden giver tilbagevendende episoder med symptomer fra luftvejene samt feber og hoste, ofte med brunligt opspyt.

Diagnosen stilles ved en kombination af kliniske fund, astma eller cystisk fibrose, pletter på lungerne ved røntgenundersøgelse eller positiv priktest mod Aspergillus fumigatus. Desuden ses en øget mængde specifikt IgE-antistof i blodet mod Aspergillus fumigatus samt et generel forhøjet totalkoncentration af IgE-antistoffer. Endvidere lægges der vægt på, om der kan påvises et øget antal af eosinofile blodceller samt lungeforandringer som kan påvises ved en CT-scanning.

ABPA er en inflammation, som skyldes skimmelsvampen Aspergillus fumigatus. Behandlingen rettes derfor mod inflammationen fx med kortikosteroid i pilleform, der kan bruges til at dæmpe betændelsesprocessen i luftvejene. Endvidere består standardbehandlingen ofte af svampedræbende midler, da der er tale om en svampeinfektion. Infektion ledsages af meget høj koncentration af IgE i blodet, og behandling med antistoffer mod IgE (anti-IgE, fx Omalizumab) er en mulighed. Anti-IgE nedsætter behovet for kortikosteroid, som mange får bivirkninger af.

• aspergillose
• allergisk reaktion
• lungerne