Leptospira

Der findes 23 arter, hvoraf den klinisk vigtigste er Leptospira interrogans, som kan inddeles i forskellige serogrupper og serotyper på baggrund af polysakkarider på overfladen af cellen. På den baggrund kan et isolat fx hedde L. interrogans serogruppe icterohaemorrhagiae serotype copenhageni.

L. interrogans er parasitær og kan forårsage en ofte alvorlig sygdom, kaldet leptospirose, hos dyr og mennesker. Leptospirose er en zoonose og hovedværten for L. interrogans icterohaemorrhagiae er i Danmark rotter, som benævnes den vedligeholdende vært. Efter en fase med bakterierne i blodet, hvor nyrerne inficeres, udskiller rotterne bakterierne med urinen og derved kontaminerer de ferskvand, fx kloakvand eller vand i åer eller dambrug. Bærertilstanden i den brune rotte kan vare flere år. Andre gnavere, fx mus, kan også være hovedværter for serotyperne L. interogans sejroe (markhusmus), L. interogans saxkoebing (halsbåndmus), L. interogans pomona (bandmus på Lolland-Falster), L. interogans grippotyphosa (sydmarkmus i Midtjylland) og pindsvin er hovedvært for L. interogans bratislava.

I praksis findes der i hver geografisk lokalitet kun et begrænset antal serotyper, som vedligeholdes af en specifik hovedvært. De tilfældige værter som hunde, heste, kvæg, svin og mennesker, der smittes ved kontakt med kontamineret vand, er kun bærere af bakterierne i få uger. Rotterne vedligeholder infektionen via urinkontamineret vand eller venerisk kontakt med andre rotter. Kloakarbejdere, minearbejdere, landbrugsarbejdere, dyrlæger og slagteriarbejdere er mest udsatte for smitte. Der er 10-30 tilfælde i Danmark årligt. Hos grise kan leptospirose være en alvorlig sygdom, som fra soen inficerer grisefostrene, som aborteres.

Bakterierne trænger gennem små læsioner i hud, gennem øjets slimhinde (konjunktiva) eller gennem slimhinden i munden og den den øvre del af mavetarmkanalen. Efter 1-2 uger opstår der influenzalignende symptomer, hvor bakterierne er tilstede i blodet. Feberen svinder, men følges i nogle tilfælde af en 2. sygdomsfase på ca. 3 uger, som kan være meget alvorlig med lungebetændelse, gulsot (icterus), blodigt udslæt i form af petecchier og svigt af lever og nyrer. Den fase kaldes Weils syndrom efter den tyske læge Adolf Weil (1848-1916).

Diagnosen stilles ved, at bakterien dyrkes fra blod og fra urin, hvor den også kan påvises med mørkefelts- eller fasekonstrastmikroskopi. PCR-påvisning af bakteriens DNA foregår på Statens Serum Institut. Man kan også påvise antistofudvikling mod den inficerende serotype. Behandlingen består af penicillin og tetracyklin. Forebyggende kan kvæg, grise og hunde vaccineres. Udsatte personer beskyttes med passende beklædning og med rottebekæmpelse.

• bakterier
• leptospirose
• rotter