Vækst af mykobakterier på Løwenstein-Jensens medie.

.
Licens: CC BY 2.0

Løwenstein-Jensens medium er et komplekst næringsmedium, der er specielt egnet til at dyrke tuberkelbakterien, som giver tuberkulose, og andre mykobakterier.

Faktaboks

Etymologi

Mediet har fået sit navn efter den østrigske professor og læge Ernst Løwenstein (1878–1950) og den danske mikrobiolog professor K. A. Jensen (1894-1971).

Indhold i Løwenstein-Jensens medium

Mediet indeholder homogeniserede hønseæg og en opløsning, som er sammensat af: asparagin, KH2PO4,MgSO4, citrat, kartoffelmel, glycerin, agar.

Malakitgrønt er tilsat for at hæmme væksten af de fleste hurtigvoksende bakteriearter. Mediet hældes op i et glasrør med skrueprop og størkner med skrå overflade.

Fordi mykobakterien vokser langsomt, skal prøverne inkuberes i op til seks uger. Hvis prøven er positiv, og der vokser mykobakterier, så fremstår kolonierne som relativt tørre og med en gul farve på Løwenstein-Jensen-mediet. Da der kan være almindelige, hurtigtvoksende bakterier i samme patientprøve, kan man dræbe dem ved at behandle prøven med fx 6% svovlsyre før udsåningen af prøven, da mykobakterierne er syrefaste.

De to bakteriearter

På mediet vokser den humane bakterieart Mycobacteriúm tuberculosis, som er store, uigennemsigtige, foldede, gule kolonier, som kaldes eugone. Derudover vokser også den bovine bakterieart, kvægtuberkulose, Mycobacterium bovis, som er små, flade, gennemsigtige kolonier, som kaldes dysgone. Bakteriearterne har forskellige kolonimorfologier, så de let kan skelnes fra hinanden.

Tilsætningen af glycerin og udryddelsen af kvægtuberkulose

At bakteriearterne kan skilles fra hinanden skyldes tilsætningen af glycerin, som K.A. Jensen og hans medarbejdere indførte i 1930'erne på Statens Serum Institut. Før den tid måtte man udføre dyreforsøg med marsvin og kaniner for at skelne mellem de to bakteriearter. De kan skelnes, da den bovine art inficerer begge dyrearter, mens den humane kun inficerer marsvin. Dette var vigtigt, da ca. 25 procent af alle tuberkulosetilfælde i Danmark dengang skyldtes kvægtuberkulose, som smitter gennem mælk og fløde, fordi de findes i inficerede køers yvere. På den baggrund blev det muligt helt at udrydde kvægtuberkulosen i Danmark i 1952, som det første land i verden.

Løwenstein-Jensens medium kan også anvendes til antibiotikaresistensbestemmelse af mykobakterier. Påvisning af mykobakterier ved mikroskopi og ved brug af molekylære metoder, som PCR, giver hurtigere diagnostik og identifikation.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig