Bordetella er en bakterieslægt, der omfatter fire arter. Bordetella pertussis, der er årsag til kighoste. Bordetella parapertussis, som også kan forårsage kighoste-lignende sygdom hos mennesker. Bordetella bronchoseptica, der forårsager kennelhoste hos hunde og en alvorlig tryneinfektion (atrofisk rhinitis) hos svin, men meget sjældent kighostelignende symptomer hos mennesker og sidst Bordetella avium, der forårsager luftvejsinfektion hos kalkuner (rhinotracheitis). Bordetella er opkaldt efter den belgiske læge Jules Bordet, som i 1906 sammen med sin svoger, bakteriologen Octave Gengou (1875-1957), opdagede bakterien.

Bordetella pertussis

Bordetella pertussis, også kaldet kighostebakterien, er en lille gramnegativ stavbakterie, som er vanskelig og langsom at dyrke i et laboratorie. Den tåler ikke indtørring, så smitte sker ved hoste og nys. Den kan dyrkes på et substrat, der består af 50 % blod i et dyrkningsmedie bestående af glycerin-kartoffelekstrakt-agar, hvor den danner små kviksølvdråbe-lignende kolonier. Tidligere blev bakterien påvist ved at lade patienter hoste direkte på en agarplade med ovennævnte substrat, som så blev sat til inkubering i varmeskab.

Kighostebakterien laver flere giftstoffer, hvoraf det vigtigste er Pertussistoksinet, der findes på bakteriens overflade, men som også frigøres til omgivelserne. Det spiller en central rolle for fremkaldelse af kighostesygdommen, idet det ændrer cellefunktionen i luftvejene, så cellerne bliver meget mere følsomme over for histamin, hvilket giver allergisymptomer, og derved fremkaldes bl.a. de voldsomme, krampeagtige hosteanfald, der er kendetegnet for kighoste hos små børn. Kighoste var tidligere en udbredt børnesygdom. Den er især farlig for nyfødte børn, hvor hosteanfaldene kan fremkalde for højt tryk inde i hjernen og blødninger, hvorfor små børn indlægges på hospitalerne. Sygdommen forekommer også hos større børn og voksne med mindre karakteristisk langvarige hostesymptomer og kaldes '100-dages hoste'.

Diagnose

Kighostebakterien påvises i begyndelsen af sygdommen ved dyrkning af bakterien eller påvisning af dens DNA ved hjælp af PCR-teknik fra sekretet i den øvre del af svælgslimhinden bag ganen, hvor de sidder på de slimhindeceller, som har fimrehår (cilier). Senere under sygdomsforløbet er bakterien svær at påvise, men der kan undersøges for antistoffer i blodet mod kighostebakterien.

Behandling af kighoste

Antibiotikummet azithromycin er effektivt til behandling, og det kan også anvendes forebyggende til personer udsat for kighostesmitte.

Forebyggelse

Den vigtigste forebyggelse mod kighostebakterien er kighostevaccination. Kighostevaccinen, der indeholder svækket pertussistoksin, indgår i børnevaccinationsprogrammet og gives sammen med vacciner mod stivkrampe, difteri, polio, Hib-infektion og pneumokokker. Gravide og ammende kvinder kan gratis vaccineres mod kighoste, så de fremkaldte antistoffer overføres til barnet under graviditeten gennem moderkagen, og på den måde beskytter barnet inden børnevaccinationsprogrammet starter. Da effekten af vaccinationen kun varer nogle år, kan voksne godt blive smittet med kighoste, og der forekommer derfor stadig mindre epidemier med kighoste hos ældre børn og voksne, bl.a. '100-dages hoste'.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig