Vancomycinresistens er resistens mod antibiotikummet vancomycin. Vancomycinresistens er stigende hos en række vigtige bakteriearter, især enterokokker. Ved vancomycinresistens er der få alternative antibiotika til behandling af infektioner, der ellers behandles med vancomycin.
vancocinresistens
Vancomycin er et antibiotikum, der har været brugt i næsten 60 år. I dag bruges vancomycin givet i blodårene blandt andet mod infektioner, der er forårsaget af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) og givet som kapsler til behandling af Clostridium difficile-infektioner, der er diarré forårsaget af antibiotikabehandling.
Resistens over for vancomycin blev opdaget i 1986 i bakterien Enterococcus faecium. Siden er vancomycinresistens blevet opdaget i flere Enterococcus-arter og bakterier som Staphylococcus aureus, Clostridium difficile og Streptococcus bovis. Hos S. aureus er der sjældent tale om høj resistens, og i de få tilfælde, der er beskrevet, skyldes det overførsel af vancomycinresistensgener fra vancomycinresistente enterokokker.
Indtil 1995 blev et antibiotikum, der var beslægtet med vancomycin (avoparcin), brugt som vækstfremmer til bl.a. nyfødte grise og kyllinger i landbruget i mange lande. De danske forskere Henrik Wegener og Frank Aarestrup (født 1966) påviste, at avoparcin medførte vancomycinresistens hos enterokokker i grisenes og kyllingernes tarm, og at disse resistente enterokokker blev overført til mennesker med svine- og kyllingekødet, hvor man netop havde fundet stigende hyppighed af infektioner med disse resistente bakterier. Resultatet blev, at avoparcin blev forbudt i Danmark i 1995 og i hele EU i 1997, hvorefter hyppigheden af de vancomycinresistente enterokokinfektioner hos mennesker aftog.
Hyppigheden af vancomycinresistente Enterococcus faecium er fra 2012 til 2022 igen stigende i Danmark, og det kan muligvis skyldes, at vancomycinkapsler bruges til behandling af C. difficile-infektioner.
Vancomycin er et glykopeptidantibiotika, som virker ved at hæmme dannelsen af bakteriernes cellevæg. Der findes to resistensmekanismer, som gør enterokokkerne resistente over for vancomycin. Resistensmekanismerne indebærer, at enzymer ændrer strukturen af stoffet peptidoglykan som findes i cellevæggen, så vancomycin ikke længere fungerer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.