underbensbrud

Bruddet forekommer i alle aldersgrupper, men teenagere og yngre voksne er mest udsatte. Skader på grund af hårde taklinger i kontaktsport, forvridning af underbenet i fikseret stilling, fx i skistøvler, og trafikuheld er almindelige årsager. Arbejdsulykker, fx fald fra højde, kan også give crusfrakturer.

Smerter, hævelse og fejlstilling er typisk. Af og til kan blodcirkulationen være påvirket distalt for bruddet. Skinnebenet ligger lige under huden på underbenet, og åbne brud er almindelige. Det er som regel umuligt at gå på benet på grund af smerter.

Almindelig røntgenundersøgelse giver som regel diagnosen. Bruddet er ofte også let at diagnosticere før røntgenbilledet er taget. Hvis bruddet er nær ankel- eller knæleddet kan CT-scanning være nyttig for at vurdere, om frakturen involverer leddet, hvilket har betydning for valg af operation.

Underbensbrud er en almindeligt forekommende frakturtype. Det kan behandles med gips og/eller skinne, hvis der ikke er forskydning og fejlstilling af knoglerne. Forskudte (dislokerede) underbensbrud skal oftest opereres og stabiliseres med marvsøm eller metalplade og skruer.

Børn med åbne vækstskiver (epifyser) opereres med elastiske marvsøm, mens man hos voksne benytter intramedullære marvsøm, der fikseres med låseskruer på tværs proksimalt og distalt.

Underbensbrud har en lang ophelingstid på grund af bl.a. skinnebenets dårlige blodcirkulation og en del af bruddene heler ikke uden en operation.

De fleste patienter med dislokerede underbensbrud vil blive indlagt på sygehus, både på grund af smerter og faren for udvikling af kompartmentsyndrom. Denne komplikation kan medføre varig invaliditet og kræver akut behandling med kirurgisk spaltning af muskellogerne på læggen. Forsinket knogleheling er hyppigt forekommende og manglende heling med pseudartrose er ikke sjældent. Selvom underbensbruddet heler uden komplikationer, er det almindeligt med gener fra læg og knæ i lang tid efter bruddet.

• knoglebrud
• skinnebenet
• kompartmentsyndrom