Takypnø er en unormalt hurtig vejrtrækning i hvile. Når antallet af åndedrag pr. minut (respirationsfrekvens) overstiger 20 hos en voksen i hvile, betegnes det som takypnø. Ved fysisk anstrengelse er en høj respirationsfrekvens normalt. Respirationsfrekvensen indgår som et vigtigt led i vurderingen af, hvor syg en patient er.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk tachys 'hurtig' og pnoe 'ånde'

Også kendt som

høj respirationsfrekvens i hvile, hurtig respiration

Årsager til takypnø

Høj respirationsfrekvens forekommer hos både raske og syge personer ved fysisk anstrengelse. I hvile kan en række sygdomstilstande føre til takypnø, blandt andet lungesygdomme, hjertesygdomme, alvorlige infektioner og dårligt reguleret diabetes. Takypnø kan også ses i forbindelse med angsttilstande.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig