Respirationssvigt er nedsat indhold af ilt i blodet (hypoksæmi) som følge af svigt i respirationsapparatets evne til at tilføre blodet ilt. Hvis hypoksæmien ikke er ledsaget af for højt niveau af kuldioxid (CO2) i blodet, betegnes tilstanden respirationssvigt type I. Hvis hypoksæmien ledsages af for højt niveau af CO2 i blodet (hyperkapni) betegnes tilstanden som respirationssvigt type II.
respirationssvigt
Årsager
Respirationssvigt kan være forårsaget af sygdomme i luftvejene, fx kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), eller af sygdomme i lungevævet, fx lungefibrose og lungebetændelse. Endvidere kan den mangelfulde gasudveksling mellem ilt og CO2 i lungerne være forårsaget af tilstande, der påvirker den nervebetingede regulering af respirationen. Eksempler på dette er hjerneskader, skader i rygmarven eller i perifere nerver. Sygdomme, der påvirker respirationsmuskulaturen eller skelettet i brystkassen, kan også føre til respirationssvigt, fx muskeldystrofi.
Diagnose
Respirationssvigt diagnosticeres ved, at indholdet af ilt og kuldioxid i arterielt blod måles. Grænserne for diagnosen respirationssvigt sættes gerne ved et ilttryk under 8 kilopascal og kuldioxidtryk over 6 kilopascal.
Behandling af respirationssvigt
Behandlingen vil i første række rette sig mod grundsygdommen, der har ført til respirationssvigtet. Hvis denne tilstand er optimalt behandlet eller ikke lader sig behandle, kan det være aktuelt med ilttilførsel eller brug af mekanisk ventilationsstøtte med en respirator. Valg af behandling vil være helt afhængig af grundsygdommens karakter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.