Nyrefunktionsundersøgelser er undersøgelser, hvorved navnlig nyrernes udskillelse af vand, organiske og uorganiske stoffer bestemmes. Udskillelsesfunktionen kan påvirkes ved nyresygdomme og har bl.a. betydning for doseringen af lægemidler, som udskilles gennem nyrerne.

Et mål for nyrernes samlede udskillelsesfunktion opnås ved bestemmelse af clearance, hastigheden hvormed blodet renses for et stof. Clearance angiver milliliter blodplasma som renses pr. minut, angivet i enheden mL/min.

GFR

Ofte anvendes begrebet clearance synonymt med den glomerulære filtrationshastighed (GFR, glomerulær filtrations-rate), idet nyreclearance for en række stoffer netop svarer til det volumen væske, der pr. tidsenhed filtreres fra blodet i nyrernes små karnøgler (glomeruli). Da nyrernes funktion er nøje knyttet til filtrationen, vil man i almindelighed anføre størrelsen af GFR som et mål for nyrefunktionen. Nyrefunktionen kan på denne måde angives ved et tal.

Normal GFR

En normal GFR for en voksen person kan fx være 120 mL/min (normalområderne afhænger dog af personens størrelse og alder). Omvendt vil en GFR på blot 5-10 mL/min være tegn på en stærkt nedsat nyrefunktion (nyreinsufficiens) og vil i reglen betyde, at der er behov for behandling med dialyse.

Estimeret GFR (eGFR)

Hvis der ikke er brug for en præcis bestemmelse af GFR, kan værdien anslås ud fra koncentrationen af kreatinin i blodet. Kreatinin dannes som affaldsprodukt i musklerne og udskilles af nyrerne. Hvis nyrefunktionen er lav, vil der være høj koncentration af kreatinin i blodet (og omvendt). Ved at måle kreatininkoncentrationen og sammenligne med personens kropsstørrelse, kan GFR estimeres, kaldet eGFR.

Da kreatinin findes naturligt i kroppen, skal der ikke injiceres noget stof for at måle eGFR, blot tages en blodprøve. Ulempen er, at eGFR ikke er særlig præcis, men kun giver et estimat af GFR.

Måling af nyrefunktion

Nyrefunktionen kan bestemmes mere præcist med en egentlig måling. Dette kan ske med eller uden urinopsamling.

Måling med urinopsamling

Clearance kan bestemmes direkte ved at måle udskillelsen af et stof i urinen opsamlet over et tidsrum og sat i forhold til stoffets koncentration i blodet. Således bestemmes fx kreatininclearance, som navnlig tidligere var en meget brugt undersøgelse. Imidlertid er urinopsamling både besværligt og behæftet med usikkerhed, selv hos patienter uden vandladningsbesvær.

Måling med sporstoffer

Derfor anvendes ofte i stedet sporstoffer, som injiceres i kroppen og efterfølgende kan spores i blodet (se tracerteknik). En kendt mængde af sporstoffet injiceres i en blodåre, og efter nogle timer måles koncentrationen i blodprøver. Jo hurtigere sporstoffet er udskilt fra blodet, jo bedre er nyrefunktionen. Når man kender både den injicerede mængde sporstof og hvor hurtigt koncentrationen falder i blodet, kan GFR udregnes. Måling på urinen er ikke nødvendig.

Ofte anvendes kortlivede radioaktive sporstoffer, fordi radioaktivitet kan måles i meget små mængder. Et eksempel er sporstoffet [99mTc]Tc-DTPA. Stoffet DTPA (diethylentriaminpentaacetat) udskilles af nyrerne. For at gøre det til et sporstof, er DTPA mærket med technetium-99m (99mTc), som er en kortlivet radioaktiv isotop af grundstoffet technetium. Radioaktiviteten gør det let at måle de meget små mængder sporstof i blodet, og forsvinder hurtigt, idet halveringstiden af 99mTc blot er 6 timer.

Måling af nyrernes indbyrdes funktionsandel

Som det normale udgangspunkt har højre og venstre nyre lige stor andel af nyrefunktionen. Hvis man mistænker sygdom i den ene nyre, kan den enkelte nyres funktionsandel bestemmes nøjagtigt vha. renografi eller scintigrafi af nyrerne.

Hvis den samlede GFR fx er 120 mL/min, og det ved renografi fastslås, at højre nyre varetager 75 % af funktionen, er højre nyres GFR således 90 mL/min, og venstre nyres GFR 30 mL/min. Er man nødt til at fjerne den ene nyre, fx pga. en kræftsvulst, kan man derved præcist vide, hvor stor den tilbageværende nyrefunktion vil være.

Renografi kan også bruges til at undersøge afløbsforholdet fra nyrerne til urinblæren.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig