Bakterien Escherichia coli (ofte forkortet E.coli), 16.500 gange forstørret. Billedet er hentet fra den trykte version af Store norske leksikon, udgivet 2005-2007.

.
Malaria-parasit (blå til højre) trænger ind i blodcelle (rød til venstre). Malaria-parasitten er en encellet organisme, en slags sporedyr. Billedet er taget ved scanning med elektronmikroskop og farvelagt. På det lille billede nederst i højre hjørne er parasitten yderligere forstørret.
.
Licens: CC BY NC 2.0

Mikroorganismer, eller mikrober, er encellede levende væsener, der er så små, at de kun kan ses i et mikroskop. Mikroorganismerne omfatter bakterier, virus, protozoer (encellede parasitter), mange svampearter (mikrosvampe) og nogle alger.

Faktaboks

Etymologi
mikrobe kommer af græsk mikros ‘lille’ og bios ‘liv’

I denne sammenhæng refererer begrebet organisme til en biologisk enhed, der indeholder eller bærer den information, der er nødvendig for sin egen reproduktion og som under normale forhold kan eksistere som en uafhængig enhed.

Mikroorganismerne omfatter egentlig kun encellede organismer, men i praksis regnes også mikroskopiske livsstadier af flercellede organismer som rundorme og fladorme med til mikrobiologien.

Det blev længe diskuteret, om virus skulle opfattes som levende væsener, fordi de er helt afhængige af værtsceller for at kunne formere sig (obligat intracellulære). Under gunstige forhold kan de imidlertid overleve uafhængigt af værtscellen, og de regnes derfor som mikroorganismer. Virus kan ikke ses i lysmikroskopet men kan fotograferes i elektronmikroskopet (mikroskop).

Der findes mikroorganismer i de allerfleste miljøer inklusive vand, luft og jord. Kroppen huser milliarder af mikroorganismer både på hud og i slimhinder. Dette kaldes kroppens normalflora. Hovedparten af mikroorganismerne finder vi i tarmen (tarmflora), og mange af dem er vigtige for vores sundhed, fordi de fører til øget næringsoptagelse samt bidrager til, at immunforsvaret kan fungere optimalt. Mikroorganismerne udgør desuden en biologisk barriere både på og i kroppen, der gør det sværere for sygdomsfremkaldende mikroorganismer at vokse og etablere sig.

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer

I human- og veterinærmedicin er man mest interesseret i de mikroorganismer, der forårsager sygdom. Disse kaldes patogene mikroorganismer. Denne gruppe udgør imidlertid en relativt lille del af det enorme antal mikroorganismer, der eksisterer både som normalfloraerne på mennesker og dyr og ellers frit i miljøet. Det er fx estimeret, at langt under én procent af alle bakterier forårsager sygdom.

Påvisning og identifikation af mikroorganismer

De fleste mikroorganismer kan dyrkes på næringsmedier, mens virus, Chlamydia og rickettsier, skal dyrkes i cellekultur. Man bruger endvidere molekylære metoder til at identificere og kvantificere mikroorganismer. Dette baserer sig på, at generne i forskellige typer organismer består af unikke DNA/RNA sekvenser. Molekylær detektion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra kliniske prøver spiller en stadig vigtigere rolle for hurtigt at kunne stille en diagnose.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig