knoglebrud hos børn

Børneskelettet vokser ud fra vækstzonerne (epifyserne), som består af bløde områder af brusk i knoglernes ender. Vækstzonerne i børneskelettet har stor evne til at vokse og forny sig selv (remodellering). Fejlstillinger i knoglebrud som hos voksne ville kræve yderligere behandling, kræver derfor ofte ikke behandling hos børn. Samtidig er vækstzonerne sårbare, idet de er svagere end omkringliggende knogler og ligamenter. Dette medfører en risiko for brud i vækstzonerne (epifysiolyse), der senere kan medføre vækstforstyrrelse med fejlstilling af knoglerne. Når brud opereres hos børn, bør man skåne vækstzonerne så vidt som muligt for at undgå ubalance i den senere vækst af knoglen. Vækstzonerne lukker sig selv, når barnet går i puberteten.

• Buckle-fraktur. Metafyserne hos børn består af blød knogle og tyndere cortex, der kan give efter under kompression og forårsage den typiske buckle-fraktur. Dette brud er som udgangspunkt stabilt, og behandlingen består som regel kun af smertelindring i nogle uger.
• Greenstick-fraktur. Dette klassiske brud ses oftest i diafysen i lange rørknogler. Knoglen giver efter på strækkesiden, hvor knoglens hårde skal (cortex) fraktureres og åbner sig, mens der på kompressionssiden danner sig en plastisk deformitet men med intakt cortex. Greenstick-frakturer skal ofte sættes på plads (reponeres), da der er risiko for senere fejlstilling.
• Bowing-fraktur. Plastisk deformitet. Når knoglen bliver udsat for stress under tension kan der opstå mikrofrakturer i hele knoglens længde, der fører til en karakteristisk buet deformitet, som er uden et brud på cortex. Plastisk deformitet ses hyppigst i underarmsknoglerne, radius og ulna.

Distal radiusfraktur er den hyppigste fraktur hos børn og udgør 20-30 % af alle frakturer. Incidensen er 738/100.000 børn pr. år.

• knoglebrud
• knoglerne
• skelettet
• knoglevæv