epifysiolyse

Den mest almindelige form for epifysiolyse ses i forbindelse med et håndledsbrud hos børn. Et andet eksempel er epifysiolyse af lårbenshovedet, hvor der sker en glidning i vækstpladen mellem ledhovedet (caput femoris) og lårhalsen. Denne type glidning i hoften kan forekomme uden kendt forudgående traume, eller komme akut efter et fald.

Den mest almindelige årsag til epifysiolyse er et traume, fx fald på en udstrakt arm eller på hoften. Epifysiolyse er en klassisk fraktur hos børn, og forekommer kun hos børn med åbne vækstskiver, det vil sige børn, der fortsat er i vækst. Fejlstillede epifysiolyser kan ubehandlet udvikle sig til alvorlige leddefekter med stærkt nedsat ledfunktion.

De fleste epifysiolyser diagnosticeres ved almindelig røntgenundersøgelse. Af og til kan billeder fra en CT-scanning give nyttig information, fx ved epifysiolyser i ankelleddet hos unge. Her vil en CT-scanning kunne give information, der kan være nyttig for at forstå den tredimensionelle glidning af frakturen gennem vækstskiven.

Epifysiolyser klassificeres efter Salter-Harris klassifikationen.

Behandlingen afhænger af, hvilket led, der er skadet. I reglen vil en skade gennem en vækstskive kunne føre til vækstforstyrrelse i sig selv.

Akutte dislokerede brud kan reponeres, hvis vækstskiven er gledet mere end 25 procent. Manipulering skal være så skånsom som muligt.

Epifysiolyse Salter-Harris type 3 og 4 er frakturer inde i selve leddet. Det er sjældne brudtyper, og hvis de er med fejlstilling skal de som regel opereres for at undgå senere skader på leddets normale anatomi.

Behandling af epifysioloyse i caput femoris er altid operativ for at hindre yderligere glidning.

• epifyse
• knogle
• infektion