Kalveknæ er en skævhed, som gør, at underbenet vinkler udad fra knæet og ned. Vinklen betyder, at anklerne ikke kan røre hinanden, når personen står med samlede ben. Betegnelsen kalveknæ bruges, når tilstanden er tilstede i begge ben.
genu valgum
Børn fødes med hjulben, som er det omvendte af kalveknæ. Hjulben aftager omkring 2-års alderen og herefter bliver børnene kalveknæede. Der er tale om en normal fysiologisk udvikling hos børn. Børn er mest kalveknæede omkring 4-årsalderen og herefter oprettes stillingen i de kommende år.
Kvinder har større tendens til at blive kalveknæede end mænd, hvilket skyldes anatomien hos kvinder, der har et bredere bækken end mænd, og derfor øges vinklen over knæleddet.
Tidligere forekom kalveknæ langt hyppigere på grund af engelsk syge (rakitis), som skyldes D-vitaminmangel under barnets vækst. Sygdommen er fortsat et problem i enkelte udviklingslande.
Kalveknæ giver sjældent kliniske gener.
Belastningen på ydersiden af knæleddet øges, hvorved der er en større risiko for udvikling af sekundær slidgigt (artrose).
Vinklen imellem lårben og underben er afgørende for diagnosen. For at der er tale om kalveknæ, skal der være en udad-åben vinkel, der er større end 5-7 grader.
Tilstanden kræver sjældent operation. Men hvis det er nødvendigt, vil der før operationen blive fortaget røntgenundersøgelser for at kortlægge forholdene bedst muligt. Målet med operationen er at forebygge yderligere fejlstilling i knæleddet, som kan give gener med smerter og funktionsnedsættelse.
Svær fejlstilling med kalveknæ kan medføre, at der på et tidspunkt bliver behov for knæledsprotese til at erstatte den nedslidte brusk i det overbelastede led, særligt i ydersiden af leddet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.