Hydroterapi er sygdomsbehandling, hvor vand anvendes som lægemiddel. Terapien opstod omkring år 1840, og var baseret på en teori om, at vand rummede universelle helbredende egenskaber.
Hydro- kommer af græsk Hydor, der betyder vand. Terapi kommer af græsk therapeia, der betyder 'pleje, kur, tjeneste'
Hydroterapiens oprindelse henføres i reglen til østrigeren Vincent Priessnitz (1788-1851), der etablerede et kurbad ved Gräfenberg.
Priessnitz tilbød forskellige former for behandling ved brug af vand. Han pakkede kroppen eller enkelte legemsdele på patienterne ind i våde bandager, gav dem kolde brusebade, sprøjtede vand på deres kønsdele eller gav dem et “hovedbad”, hvor de lå på gulvet med hovedet i en balje med koldt vand. På et tidspunkt gik han over til at kaste spande med koldt vand nedover patienterne fra 20 fods højde. Han tillagde det stor betydning, at behandlingen foregik i bjergrige omgivelser. Ligeledes anbefalede han patienterne at drikke op til 12 glas vand dagligt og afstå fra at drikke alkohol.
Hydroterapien blev populær blandt overklassen, og i 1839 besøgte en tysk hertug og hertuginde samt 22 fyrster og 149 grever og grevinder Gräfenberg. Filosofien bag hydroterapien baserede sig på forestillingen om, at vand er naturens urstof og at sygdomme skal behandles og helbredes ved hjælp af naturens egne kræfter og ikke medicin.
Nyhederne fra Gräfenberg spredte sig i 1840'erne til England og stedet blev herefter opsøgt af de dele af den engelske overklasse, der ønskede et alternativ til Bath og andre engelske kurbade. To engelske læger, James Gully (1808-1883) og James Wilson (1807-1867), blev begejstrede for hydroterapien og indførte den i England. De åbnede en klinik i Malvern i nærheden af Cheltenham. Stedet fik i tidens løb mange prominente gæster, bl.a. Charles Darwin. I 1848 udgav Gully The Water Cure in Chronic Disease, der udkom i ni oplag.
Siden lægekunsten i oldtidens Grækenland så småt blev etableret som en videnskab, der empirisk forsøgte at klarlægge sygdommes årsager og finde metoder til at dokumentere effekten af behandlinger, har der været flere bølger af oprør mod den tankegang. Andre har på spekulativt grundlag søgt at forklare sygdomme i et mere holistisk og spirituelt perspektiv. Under tiden har læger selv forfægtet sådanne synspunkter. I perioden 1750-1850 var der flere eksempler på det. Der kan bl.a. nævnes homøopatien, som den tyske læge Samuel Hahnemann lancerede i 1786.
Et andet eksempel var den amerikanske læge Samuel Thomson (1769-1843), der var modstander af “book doctors” og tilhænger af healing gennem udrensning med brækmidler og sveddrivende lægeurter. Han udgav i 1822 bogen New Guide to Health, og hans principper blev kendt som “Thomsonianism”. På den måde skrev hydroterapi og kurbade sig ind i tidsånden og periodens “alternative medicin”. På dette tidspunk befandt den videnskabelige medicin sig dog også på et tidligt udviklingstrin, og grænsen mellem alternativ og konventionel lægelig behandling var i 1800-tallet meget flydende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.