Hibernerende myokardium er en tilstand, hvor hjertemuskulaturen går i en dvaletilstand ved at skrue kraftigt ned for energiforbruget og sammentrækningskraften for at tilpasse sig en nedsat ilttilførsel. Muskelvævet er fortsat levende og kan genoptage den normale funktion, når blodtilførsel og dermed ilttilførslen genoprettes.

Faktaboks

Etymologi
Kommer fra det engelske udtryk: hypernating myocardium, hibernering betyder ‘vinterdvale’.

Årsager til hibernerende myokardium

Årsagen til hibernerende myokardium er oftest forsnævringer eller tilstopninger i hjertets kranspulsårer, men kan også skyldes shocktilstande, som fører til nedsat ilttilførsel til hjertet.

Undersøgelser

PET-scanning med sporstoffet FDG (Fluor-Deoxy-Glucose) kan bruges til at undersøge personer med iskæmisk hjertesygdom til at skelne mellem det levende, men dysfunktionelle muskelvæv, og det nekrotiske væv, som er gået til grunde og er blevet til arvæv. PET-scanneren laver billeder af hjertet ved at se på, hvor FDG-molekylerne fordeler sig i hjertemuskulaturen. FDG er en sukker-analog, som udsender positroner, som opfanges af scanneren.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig