Hemiparese er en halvsidig lammelse af arm og ben. Parese betyder, at der er en delvis lammelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk hemi 'halv' og paresis ‘svækkelse, lammelse’

Hemiparese er forskellig fra hemiparalyse, der betyder, at der er en komplet halvsidig lammelse af arm og ben. Hemiparese er ikke en diagnose, men en beskrivelse af et neurologisk udfald, som kan forekomme ved mange forskellige diagnoser. Det anvendes hyppigt ved fx følgerne af et apopleksi, som er en hjerneblødning eller blodprop i et af hjernens kar.

Årsag

Årsagen til tilstanden skyldes en skade på de motoriske nervebaner i deres forløb i hjernen og rygmarven i centralnervesystemet. De motoriske nervebaner krydser i hjernestammen, så hvis lammelsen rammer højre arm og ben, er det oftest i den venstre hjernehalvdel, at skaden er sket. Omvendt lammes venstre arm og ben, hvis skaden er sket i højre hjernehalvdel.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig