Parese er en lammelse af en legemsdel, fx en finger eller en arm.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk paresis ‘slappelse, afslapning’

Ordet parese oplyser om omfanget af lammelsen. Hvis det er en delvis lammelse af en arm og et ben kaldes det for hemiparese. Hvis lammelsen er komplet, kaldes det for hemiparalyse.

Ordet parese fortæller ikke, hvor skaden er lokaliseret. Det kan være i centralnervesystemet, det perifere nervesystem eller i muskler. Det fortæller således heller ikke hvilken diagnose, som er forklaringen på lammelsen.

En lammelse kræver derfor en nærmere undersøgelse og udredning for at klarlægge årsag og diagnose. Det kan fx være en neurologisk undersøgelse, blodprøver, scanninger og neurofysiologiske undersøgelser.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig