Halten er uharmonisk gang.

Faktaboks

Også kendt som

humpen

engelsk limp

Årsager til halten

Halten er ofte, men ikke altid, karakteriseret ved, at det ene ben belastes mere end det andet. Årsagen kan være en akut skade eller en kronisk sygdom i benene eller ryggen, inklusiv lammelser, enten i det muskuloskeletale system, i blodforsyningen eller i nervesystemet. Benlængdeforskel, enten medfødt eller erhvervet, er også en almindelig årsag til halten.

Hos børn kan halten fx skyldes Calvé-Legg-Perthes' sygdom, medfødt hofteledsdysplasi, epifysiolyse af hofteledshovedet (caput femoris) eller serøs coxit.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig