Epifysit er betændelse i en vækstskive (epifyse). Vækstskiver er til stede i knogleenderne så længe knogledannelsen og væksten af knoglen foregår. Vækstskiverne lukker sig i 16–20-årsalderen. Epifysit forekommer oftest hos børn mellem 10 og 16 år og skyldes overbelastning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er sammensat af græsk epi- ‘over’, fysein ‘vokse’, og -itis ‘betændelse’

Den mest kendte form for betændelse i en vækstskive er Schlatters sygdom. Schlatters sygdom er egentlig en apofysit, da vækstskiven i et sene- eller ligamentfæste kaldes apofyse, i modsætning til epifyse, som er en vækstskive i enden af en rørknogle i tilknytning til et led.

Andre former for epifysitter og apofysitter

Epifysitter i overekstremiteterne ses hos unge inden for tennis og kastesport. Oftest rammes håndled (distale radius), albuen (mediale humerus epifyse, også kaldet Panners sygdom) og skulder (Little Leaguer's Disease).

Flere typer apofysitter ses i bækkenet hos unge. Hoftekammen (crista iliaca) er særligt udsat hos langdistanceløbere men også brydere. Unge, der dyrker atletik, især sprintere og springere, er særligt udsatte for apofysitter ved det proksimale fæstne af hamstringsmuskulaturen på siddeknoglen (tuber ischiadicum).

I underekstremiteterne er der risiko for Schlatters sygdom, der er en tilstand med apofysitter i skinnebenet (distale tibia). Fodbold- og håndboldspillere er særligt udsatte for Schlatters sygdom. Der er også risiko for Severs sygdom, der er en apofysit på hælbenet (calcaneus), hvor akillessenen fæstner.

Behandling

Behandlingen består primært af aflastning og træning ved fysioterapeut. Kirurgi er meget sjældent nødvendig.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig