Dentinogenesis imperfecta er en arvelig tilstand, der påvirker udviklingen af tandben (dentin) i både det primære (mælketandsættet) og det permanente tandsæt (de blivende tænder). I alle beskrevne tilfælde er dentinen blød. Det betyder, at den overliggende normale emalje kan knække af (frakturere), og at kronerne på tænderne, der er ramt, kan blive slidt helt ned til tandkødet (gingiva). Tændernes farve er ændret til blågrå eller gulbrun, og forandringerne i tænderne varierer afhængigt af type og alvorlighedsgrad.

Forekomst

Forekomsten i befolkningen er 0,01–0,02 procent.

Årsager til dentinogenesis imperfecta

Dentinogenesis imperfecta kan forekomme som en del af generelle syndromer som medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta), hvilket betegnes som dentinogenesis imperfecta type 1, eller det kan optræde alene, hvilket betegnes som dentinogenesis imperfecta type 2.

Behandling af dentinogenesis imperfecta

Tidlig behandling af en patient med dentinogenesis imperfecta er vigtig både af psykosociale og funktionelle grunde. Behandlingen har til formål at bevare tyggefunktionen og forhindre destruktion af tandkronerne. Der anvendes ofte keramiske kroner, der cementeres på en tildannet tandstub eller plast, men behandlingen er kompleks, og tandlæger med speciel kompetence inden for børnetandpleje og protetisk behandling samarbejder om restaureringen af patienternes tandsæt.

Læs mere i på lex.dk

  • tænderne
  • medicinsk genetik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig