Bugspytkirtlen, normal
Bugspytkirtlen (pancreas) er et organ i den øvre del af bughulen, som producerer både enzymer til fordøjelsen og hormoner, der regulerer blodsukkeret. Den er 15–20 centimeter lang og ligger bag mavesækken.
Bugspytkirtlen, normal
Af /Created with Biorender.

Bugspytkirtelbetændelse er betændelse i bugspytkirtlen, som er et organ, der producerer enzymer til fordøjelsen og hormoner, der regulerer blodsukkeret. Bugspytkirtelbetændelse forekommer som akut bugspytkirtelbetændelse og i en noget sjældnere form som kronisk bugspytkirtelbetændelse.

Faktaboks

Også kendt som

pankreatitis, pancreatitis

Akut bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis acuta)

Akut bugspytkirtelbetændelse optræder i en mild form, der er langt den almindeligste, med et forløb på 3-5 dage, der ikke efterlader følger. De alvorlige tilfælde, der i Danmark udgør ca. 5 % af alle tilfælde, medfører vedvarende stærke smerter, udbredelse af sygdommen til naboorganerne og alvorlig påvirkning af hjerte-, lunge-, nyre- og leverfunktionen.

Årsager og sygdomsmekanisme

Årsagen til 3/4 af tilfældene af akut bugspytkirtelbetændelse er galdestenssygdom, som er den hyppigste årsag, eller indtagelse af alkohol. Tilstanden kan desuden udløses efter en kikkertundersøgelse (ERCP) af galdeveje og bugspytkirtel. I få tilfælde er årsagen arvelige faktorer, medicin, virusinfektion eller forhøjet mængde fedt i blodet. Hos omtrent 15 % kan der ikke påvises nogen årsag, hvilket så kaldes idiopatisk pankreatit.

Ved sygdomsprocessen frigøres enzymer, der udløser betændelse og selvfordøjelse, som kan føre til lokaliseret vævsdød (nekrose) og væskeansamlinger, årebetændelse (trombose) i miltens og leverens vener samt bughindebetændelse (uden tilstedeværelse af mikroorganismer). Ved svære tilfælde ses organsvigt i form af nyresvigt, lungesvigt, hjertesvigt og kredsløbssvigt (shock). Sådanne tilfælde har en høj dødelighed på 30-50 %, pga. sekundære infektioner eller komplikationer til kirurgisk behandling.

Symptomer på akut bugspytkirtelbetændelse

Symptomerne er akut opståede, ofte meget stærke smerter i maven, som regel opadtil i venstre side og med udstråling til ryggen. Smerterne ledsages af kvalme, opkastninger og i ca. halvdelen af tilfældene af feber; nogle patienter får tillige gulsot pga. afklemning af galdevejene.

Diagnose

Påvisning af akut bugspytkirtelbetændelse baseres på personens sygehistorie, forhøjede værdier af bugspytkirtelenzym (amylase) i blodet og fund ved ultralydsundersøgelse eller CT-scanning.

Behandlingen

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad. De lette tilfælde behandles med intravenøs væske (drop) og smertestillende medicin. De alvorlige tilfælde kræver intensiv behandling, bl.a. kræves ofte store doser smertestillende lægemidler. Nyrefunktionsnedsættelsen kan kræve behandling med kunstig nyre (dialyse), og hvis der opstår infektioner behandles disse med antibiotika. Væskeansamlinger i og omkring bugspytkirtlen kan tømmes gennem dræn, der lægges gennem huden eller via mavesækken. I de alvorligste tilfælde kan operativ behandling blive nødvendig.

I de tilfælde hvor sygdommen skyldes, at afløbet fra bugspytkirtlen er påvirket af at en galdesten er indkilet ved den store galdegangs indmunding i tolvfingertarmen, kan spaltning (papillotomi) af galdegangens munding lette afgangen af galdestenen, hvorefter sygdommen hurtigt går i ro. Spaltningen kan foretages med en mavekikkert (duodenoskop), der føres ned gennem spiserøret til tolvfingertarmen. Generelt anbefales galdeblæren fjernet, såfremt årsagen til bugspytkirtelbetændelsen er galdesten.

Kronisk bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis chronica)

Kronisk bugspytkirtelbetændelse kan opstå som slutstadium af en række tilfælde af akut bugspytkirtelbetændelse, men kan også forekomme uden akutte forstadier.

Forekomst

I Danmark opstår den årligt hos ca. 10 af 100.000 indbyggere. Sygdommen optræder 2-3 gange så ofte hos mænd som hos kvinder, mest i alderen 35 til 55 år.

Årsag

I 75 % af tilfældene skyldes sygdommen et stort og langvarigt alkoholforbrug, i de øvrige tilfælde er årsagen oftest ukendt.

Symptomer

Syptomerne på kronisk bugspytkirtelbetændelse kan være meget varierede. Nogle patienter har kun få og lette symptomer, mens andre har sværere symptomer med konstante eller tilbagevendende smerter opadtil i maven, ofte med udstråling til ryggen. Smerterne forværres gerne efter måltiderne. Der forekommer desuden træthed, vægttab og kronisk diarré, evt. så afføringen er synligt fedtet. Sygdommen er ledsaget af bindevævsdannelse og svind af de dele af kirtlen, der producerer bugspytkirtelenzymerne. De insulinproducerende dele af kirtlen (langerhanske øer) bevares længe, men i sygdommens sene stadier nedsættes insulinproduktionen, hvilket fører til diabetes mellitus (sukkersyge).

Diagnose

Diagnosen kan være vanskelig at stille, især i de tidlige stadier. Den er som regel baseret på billeddiagnostik i form af CT-, MR- eller ultralydsscanning. Ved påvisning af forkalkninger er diagnosen sikker. Diagnosen kan evt. støttes af påvisning af nedsat koncentration af enzymet elastase i afføringen.

Behandling af kronisk bugspytkirtelbetændelse

Behandlingen af kronisk bugspytkirtelbetændelse er vanskelig. Det vigtigste er, at et eventuelt alkoholforbrug og rygning ophører. De kroniske smerter medfører ofte et behov for smertestillende lægemidler – hyppigt af morfintypen. Desuden må en del patienter, pga. mangel på fordøjelsesenzymer fra bugspyttet, i forbindelse med måltider indtage kapsler med indhold af bugspytkirtelenzymer. Ved sukkersyge er behandling med insulin ofte nødvendig. Behandlingen kan være kirurgisk i form af en kikkertoperation (ERCP), såfremt bugspytkirtlens udførselsgang er udvidet eller med korte forsnævringer eller sten.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig