azitromycin

Azitromycin kan gives intravenøst, som tabletter, øjendråber og mikstur. Når lægemidlet gives intravenøst er optagelsen 100 %, men det optages også godt i mavesæk og tarm, når det gives som tabletter og mikstur. Øjendråber anvendes som lokalbehandling.

Lægemidlet udskilles hovedsageligt ved nedbrydning i leveren. Udskillelsen er så langsom, at lægemidlet er aktivt til stede i kroppen i over et døgn. At lægemidlet først nedbrydes (elimineres) efter 24 timer betegnes også som lang halveringstid. På grund af den lange elimineringstid kan infektioner, som kønssygdomme med Chlamydia trachomatis og gonoré i urinrøret, behandles med en enkelt dosis.

Azitromycin bruges fortrinsvis til behandling af kønssygdomme som klamydia, mykoplasma og gonoré. Det kan bruges mod nogle luftvejssygdomme, fx bihulebetændelse, halsbetændelse og lungebetændelse, men på grund af faren for bakteriel resistens er azitromycin imidlertid ikke førstevalget ved behandling af disse infektioner. Azitromycin anvendes ofte som alternativ behandling til ovennævnte luftvejsinfektioner hos patienter, der er allergiske over for penicilliner.

Behandlinger med én dosis har den fordel ift. effektiviteten af behandlingen, at der er høj patientgennemførbarhed (compliance). Ved at medicinen (tabletten) indtages ved det lægebesøg, hvor infektionen påvises, er det sikkert, at den er behandlet, og der undgås derved spredning af infektionen til andre personer ved senere seksuel kontakt.

De almindeligste bivirkninger ved behandling med azitromycin er diarré, kvalme og mavesmerter. Mavesmerter skyldes, at makrolidmolekylet bindes til glatmuskelceller i mavesækken. Dette gælder særligt det oprindelige makrolid, erytromycin, mens azitromycin har en ændret molekylstruktur, der skal forhindre bindingen til muskelcellerne.

Allergiske reaktioner kan forekomme som kløe og udslæt. En sjælden bivirkning er forstyrret ledning af elektricitet i hjertet i form af forlænget QT-tid, som måles ved EKG (elektrokardiografi).

• antibiotika
• farmakokinetik