Anosognosi er manglende indsigt i tab af egne funktioner. Anosognosi indebærer, at en person har en nedsat forståelse for og bevidsthed om symptomer, der er opstået i forbindelse med sygdom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet anosognosi kommer af græsk a- 'uden', nosos 'sygdom' og gnosi 'erkendelse, viden' og betyder altså 'uden erkendelse af sygdom'.

Anosognosi kan fx opstå efter et slagtilfælde med læsion i højre isselap. Tilstanden kan fx medføre, at en person ikke er bevidst om en halvsidig lammelse, at personen kan benægte at have en halvsidig lammelse eller helt benægte at være syg. I sådan et tilfælde kan det medføre skader, hvis personen forsøger at rejse sig. Et eksempel kan også være en blind person, der "læser" avis, fordi personen ikke erkender sin blindhed. Manglende erkendelse af blindhed betegnes også Antons syndrom.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig